Skip to main content

Foredrag med sanger og pianist Andreas Flensted-Jensen

20. november 2023

Fredag d. 24. november 2022 kl. 15.00 besøger pianist og sanger Andreas Flensted-Jensen Strandsvejskirken i Humlebæk for at underholde med et finurligt foredrag om sin opvækst, og om, hvordan musik blev hans levevej.

Andreas var også i Strandvejscaféen sidste år, hvor han på festlig vis fortalte om sin barndoms fascination af lurer, harper og syngende tepotter. Der blev efter den lejlighed udtrykt ønske om en fortsættelse af hans beretning, så nu kommer han tilbage og giver et indblik i, hvordan musikken har formet hans liv, siden han som teenager for alvor besluttede, at den skulle være hans levevej.

Undervejs spiller og synger han uddrag af forskellig musik, der har haft afgørende betydning for hans interesse for det musikalske. Det bliver en humørfyldt og særpræget fortælling om spændende musikalske rejser, samarbejdspartnere og inspirationskilder.

Der er fuld fart over Andreas, der som pianist og sanger spiller ca. 70 koncerter om året, både i klassiske konstellationer med fx fløjtenist Tine Karlshøj-Andersen, og i mere poppede sammenhænge – især sammen med sangeren Reg Downey.

Eftermiddagen begynder kl. 15.00 og slutter kl. 17.00. Der vil blive tid til spørgsmål og kommentarer, og naturligvis kaffe og kage for beskedne 30 kr. Det foregår i Strandvejskirken, Humlebæk Strandvej 54, 3050 Humlebæk.

Lyt til netradio