Fiktive fortællinger kan fremme forståelsen af virkeligheden
Den 1. og 7. februar kan man høre henholdsvis Joakim Garff (billedet) og Claus Due fortælle om deres meget forskellige romaner, som dog på hver sin måde har rod i virkeligheden.
I Joakim Garffs anmelderroste rejseroman Solisterne følger læseren H.C. Andersen og Søren Kierkegaard på en rejse ned gennem Europa sidst i 1849 med Rom som destination. Undervejs udveksler det umage par tanker om kærligheden, angsten, glæden, selvet, døden og livet derefter, og de både udfordrer og udfolder hinandens forfatterskaber på underholdende vis.
Den 1. februar klokken 19-20.30 besøger Joakim Garff Fredensborg Bibliotek, hvor han i samtale med litteraturformidler Asger Beier Berndsen vil fortælle om, hvordan det er at genoplive to historiske personer af den kaliber, og hvordan en fikitv fortælling kan fremme forståelsen af virkelige personer.
Claus Due og videnskabsthrilleren
Seks dage senere, nemlig 7. februar ligeledes klokken 19-20.30 på Humlebæk Bibliotek, er omdrejningspunktet, hvordan forskning og videnskab kan benyttes til at skabe fiktive fortællinger. Her kommer Humlebæk-forfatteren Claus Due forbi for at fortælle om sin videnskabsthriller Vandaben, hvor en cocktail af menneskelig udviklingsteori, delfiner og en skummel pengemand får delfinforskeren Poul Hansen til at gå i aktion.
Billetter til arrangementet med Joakim Garff koster 60 kroner og kan købes via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside. Til foredraget med Claus Due koster billetterne 30 kroner. I begge tilfælde er der rabat for medlemmer af Biblioteksklubben.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.