Champagnegaloppen spiller nytåret ind i gamle bio
Fredensborg Brass Ensemble afholder sin traditionelle og festlige nytårskoncert Fredensborg Gamle Bio søndag den 28.januar 2024 klokken 15.00. Alle er velkomne til en festlig og musikalsk eftermiddag. Dørene åbnes kl. 14.30.
Igen i år kan man opleve de klassiske nytårsnumre som H.C. Lumbyes ”Champagne Galop” samt populære, klassiske kompositioner som ”Frederik d. IX’s Honnørmarch”, Andrew Lloyd Webbers ”Pie Jesu” og H.C. Lumbyes ”Amelie Vals”. Der bliver fællessang til A.P. Berggreens ”Vær Velkommen, Herrens År” selvfølgelig skal vi også høre Johann Strauss ”Radetzky March”.
I pausen serveres traditionen tro søde bobler og kransekage.
Fredensborg Brass Ensemble har eksisteret i 25 år, og den årlige nytårskoncert er en festlig begivenhed, der tiltrækker et stort lokalt publikum. Ensemblet består af 14 messingblæsere, der ledes af ensemblets faste og mangeårige dirigent Henrik Madsen, der samtidig er en erfaren arrangør, der står bag mange af de arrangementer, der spilles ved koncerten.
Billetterne koster kr. 100,- for voksne og kr. 50,- for børn bestilles på www.glbio.dk.
Der er ved samme lejlighed mulighed for at tegne eller gentegne et støtte medlemskab til 150 kr., som også giver gratis adgang til ensemblets forårs- og efterårskoncerter i Gamle Bio i 2024, fortæller Knud Ditlevsen der er formand for, og tubaspiller i brass ensemblet.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.