To dages Karlebo Sommerfest var stor succes
Karlebo havde i weekenden for 89. gang sommerfest i landsbyen, den var arrangeret af Karlebo If og ved samme lejlighed blev Johnny Handreck kåret som årets KIFer.
Karlebo havde i weekenden for 89. gang sommerfest i landsbyen, den var arrangeret af Karlebo If og ved samme lejlighed blev Johnny Handreck kåret som årets KIFer.
Karlebo Sommerfest startede med stor succes. Et fyldt bankotelt fredag gav stemning og fest og mange gode gevinster blev delt ud. Johnny Handreck blev årets KIFer, hvilket gav kæmpe hurraråb og masser af fortjente klapsalver. Tidligere formand for Karlebo IF uddelte prisen og begrundende valget med, at Johnny Handreck er en ægte ildsjæl, der kan tage fat, et kæmpe aktiv for hele Landsbyen ikke kun idrætsforeningen og sommerfesten.
Lørdagen var den helt store festdag i Karlebo. Der blev sluttet af med maner, med dans på bordene og fællessang i festteltet. En sommerfestdag med fodbold, hoppeborg, musik, kegler, mad, hygge og fest.
Næste år bliver det et brag af en 90 års jubilæumsfest for Karlebo Sommerfest
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.