Skolerne kickstarter kæmpe TEK-forløb
500 lærere og pædagoger fra Fredensborg tog torsdag fat på et treårigt udviklingsforløb indenfor digital innovation og fremtidens Makerspaces på skolerne i kommunen.
500 lærere og pædagoger fra Fredensborg tog torsdag fat på et treårigt udviklingsforløb indenfor digital innovation og fremtidens Makerspaces på skolerne i kommunen.
Der var mange dygtige oplægsholdere på dagen for de mere end 500 lærere og pædagoger. Her er det professor Ole Sejer Iversen fra Aarhus Universitet
Fredensborg Kommunes folkeskoler tager nu fat på et markant løft af de ansattes digitale kompetencer. Det sker i forbindelse med, at der etableres nye makerspaces (digitale "sløjdværksteder") på skolerne. Samlet set skal de ansattes kompetencer og de nye makerspaces være med til at udbrede teknologier, der understøtter vigtige kompetencer som innovation og kreativitet hos eleverne. Indsatsen sker med afsæt i en stor bevilling fra Villumfonden.
Torsdag lagde Fredensborg Skole derfor hus til ikke mindre end 500 lærere og pædagoger fra alle kommunens skoler, som brugte hele dagen på bl.a. 20 workshops og oplæg.
"Det var fantastisk at opleve den stemning og det engagement, som vores ansatte gik til opgaven med. Og det glæder mig virkelig, for det er en stor og vigtig opgave, som vores skoler har påtaget sig med at gøre digitalisering og teknologiforståelse til en integreret del af skolernes hverdag", siger Per Frost Henriksen, formand for Børne- og Skoleudvalget.
Dagens succes skyldes ikke mindst mange dygtige oplægsholdere - primært fra Københavns Professionshøjskole - som kompetent og med høj indholdsmæssig relevans gennemførte mere end 20 workshops, som lærere og pædagoger i forvejen havde meldt sig ind på. Alt fra 'Kom i gang med microbit', 'Maker teknologi', 'Interaktive historier', 'Greenscreen og Podcast' til 'Skoletubeværktøjer' og 'Billedredigering' satte gang i diskussionerne og teknologier blev afprøvet.
Dagen sluttede af med to af landets dygtigste oplægsholdere på TEK-dagsordenen: Professor Ole Sejer Iversen og tv-vært og foredragsholder Nikolaj Sonne - der samlede alle i store bifald med mod til at tage arbejdshandskerne på mandag, hvor alle elever kommer tilbage fra sommerferie.
Superbrugsen i Fredensborg leverede lækre sandwich, frugt og muffins til alle 500 deltagere.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.