Skip to main content

Nu kommer vurderingseksperterne virkelig til Humlebæk

24. marts 2015

17. april klokken 14 til 17 kan man få vurderet sine antikviteter, smykker eller kunstgenstande af vurderingseksperter fra Lauritz.com på Humlebæk Bibliotek.

17. april klokken 14 til 17 kan man få vurderet sine antikviteter, smykker eller kunstgenstande af vurderingseksperter fra Lauritz.com på Humlebæk Bibliotek.

En del borgere ventede forgæves på Lauritz.com’s eksperter med deres arvesølv eller kunstmaleri under armen på Humlebæk Bibliotek i starten af marts måned pga. en misforståelse af aftalen mellem Humlebæk Biblioteks arrangører og Lauritz.com.

”Det var bare så ærgerligt og jeg beklager virkelig hændelsen overfor alle de mennesker, der kom forgæves til arrangementet”, udtaler bibliotekar Lisa Juhler.
”Nu har jeg igen været i kontakt med Lauritz.com og aftalt, at de kommer fredag d. 17. april. Denne gang i hele tre timer, så der bliver tid til at få alle folks medbragte genstande vurderet ordentligt og grundigt.”

Når de to vurderingseksperter fra auktionshuset Lauritz.com besøger Humlebæk Bibliotek, kan du på en nem og hurtig måde få bekræftet, om dine malerier, smykker, bøger eller skulpturer kunne have interesse ved en auktion.

For at så mange som muligt kan nå at komme til, beder Humlebæk Bibliotek dog om, at man højst medtager tre genstande til vurdering.

Vurderingerne er gratis, og tilmelding til arrangementet er ikke nødvendig. Du skal blot møde op med dine maksimum tre genstande mellem klokken 14 og 17 på biblioteket i Humlebæk.

 

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio