Konservativ udskiftning i byrådet
Michael Huusom (C) udtræder af Fredensborg byråd og erstattes af sin stedfortræder Celine Lind Jakobsen. Det sker efter at Michael Huusom har meddelt byrådet , at han af helbredsmæssige og private årsager ønsker at udtræde af Byrådet fra 1. januar 2024.
Byrådet har på deres december møde godkendt udtrædelsen og indkaldet 1. stedfortræder for Det Konservative Folkeparti, Celine Lind Jakobsen, som medlem af Byrådet.
Det nye byrådsmedlem bliver som årgang 2001, det yngste medlem i byrådet. Hun har hele sit liv boet i kommunen, og har derfor en stor lokal omgangskreds. Celine har gået på Nordsjællands Grundskole og Gymnasium, hvor hun har studerer samfundsfag og engelsk. Hun har været medlem af det Konservative Folkeparti siden marts 2021, og er derudover også medlem af Konservativ Ungdom. Udover sine studie, har Celine stor interesser indenfor politik, teologi og mellemøstlig kultur.
Hendes konservative mærkesager i valgkampen i 2021 var:
- Belysning på utrygge steder: Der skal opføres belysning på de steder i kommunen, der kan virke skumle, og usikre. Det skal være og føles trygt for borgerne at færdes i Fredensborg Kommune.
- Niveauinddeling i folkeskolen: Der skal være plads til at de stærkeste elever kan optimere deres potentiale, ligesom vi skal sikre at de svageste ikke bliver tabt. Derfor skal der i de større klassetrin indføres niveauinddeling i enkelte fag.
- Et godt idræt og foreningsliv; Særligt med fokus på børn og unge. Et godt foreningsliv er vigtigt for et godt civilsamfund, og tilføjer særlig værdi hos børn og unge, da de frivillige fællesskaber er stærkt præget af engagement og kompetencer.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.