Skip to main content

Jazz & Dining på Fredensborg Store Kro

23. december 2023

Jazzorkestret SIX FOOT STOMPERS kan snart opleves i Fredensborg, det sker ved et jazz & Dining arrangement på Fredensborg Store Kroe lørdag den 20. januar 2024. Jazz-orkesterets historie går tilbage til 1991, hvor 6 musikere med samme interesse for jazzmusik blev enige om at “stampe” et traditionelt jazz-band i gang. 

I løbet af de år, der er gået siden starten, er det lykkedes med swingende, publikumsvenlig jazz-musik at gøre orkestret kendt både i og uden for Danmark. De har tidligere spillet ved Fredensborg Bys sommer arrangementer i gågaden.

Selvom SIX FOOT STOMPERS set i jazzhistoriens skær er et ” ungt ” orkester, har alle seks musikere en lang musikalsk fortid, ikke blot inden for traditionel jazz, men også swing- og big band musik. Sammen repræsenterer orkestret således en musikstil, der har sine rødder i den traditionelle New Orleans- og Dixielandjazz tilsat de krydderier, inspiration fra andre stilarter giver.

Repertoiret er bredt, og indeholder – ud over kendte jazz- og swingnumrer – evergreens samt andre melodier, der knytter sig til særlige lejligheder.

Bandets medlemmer er: Mogens Eghjort, trompet. Jens Brandt, klarinet. Gunnar Bay, trombone og vokal. Torben Junker, banjo. Lars Nielsen, bas og Nils Christensen, trommer.

Jazz & Dining arrangementet på Fredensborg Store Kro begynder klokken 18:30 og for 690 kroner bliver det en aften som bydes på:

• Velkomstbobler samt velkomstsnacks
• Udsøgt 3-retters middag. Drikkevarer tilkøbes
• Kaffe/te
• Live jazz med Six Foot Stompers under og efter middagen

Der er desuden mulighed for tilkøb af overnatning hvis dette ønskes.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio