30. november 2023
En tilfrosset sø kan virke indbydende at bevæge sig ud på – MEN; Fredensborg Kommune og Nordsjællands Park og Vej (NSPV) minder venligst om, at færdsel på isen kan være farligt.
NSPV måler i perioder med frost løbende isens tykkelse på udvalgte søer i kommunen.
NSPV måler på søen ved:
- Dannevang i Fredensborg,
- Lergravssøerne ved Nivåvej,
- Gadekæret ved Endrup og Lønholt.
Hvis/når isen opnår en tykkelse, der gør den sikker at færdes på, vil der komme skilte op ved de pågældende søer.