Skip to main content

Fire Byrådsmedlemmer har forladt deres oprindelige parti siden 2021

29. maj 2024

I Fredensborg Byråd har fire ud af 27 medlemmer forladt deres oprindelige parti siden kommunalvalget i 2021. Denne udvikling er bemærkelsesværdig i kommunal sammenhæng og repræsenterer næsten 15% af byrådsmedlemmerne. Derudover er et byrådsmedlem på orlov.

Kort efter valget i 2021 forlod Ulla Hardy-Hansen og Christian de Jonquieres Det Konservative Folkeparti. Selvom de begge opnåede et flot valgresultat, førte visse hændelser på valgnatten til deres eksklusion fra partiet. De to mangeårige medlemmer opererer nu under navnet Byrådsgruppen Fredensborg SocialKonservative.

I midten af maj meddelte Venstre, at de havde ekskluderet Carsten Bo Nielsen, som derfor ikke længere er en del af partiet. Carsten Bo Nielsen har siden tilsluttet sig listen Aktive Liberale (L).

Senest har Mikkel Hartwich meldt sig ud af Det Konservative Folkeparti og fungerer nu som løsgænger i byrådet. Netop Det konservative folkeparti er hårdt ramt siden valget i 2021, Den gang fik de en flot valg med syv mandater og i dag står de tilbage med blot fire af slagsen.

At fire valgte byrådsmedlemmer siden 2021 ikke længere er medlem af det parti, de blev valgt ind for, er uhørt i kommunal sammenhæng. Dette skaber en dynamisk og uforudsigelig politisk situation i Fredensborg Byråd, hvor næsten 15% af medlemmerne nu repræsenterer andre politiske interesser end dem, de oprindeligt blev valgt på.

Derudover er Louise Mehnke (A) på orlov, da hun siden marts er stedfortræder for Fie Hækkerup i Folketinget, hendes post i byrådet varetages imellem tiden af Ergin Özer.


31.05.2024: Rettelse til ovenstående artikel: Ulla Hardy-Hansen, meddeler Humleborg online følgende: Christian de Jonquieres og jeg blev ikke ekskluderet af Det Konservative Folkeparti, Men valgte selv at forlade partiet...... efter den turbulente valgnat !



Relaterede artikler:

Konservativt byrådsmedlem bliver løsgænger

Carsten Bo Nielsen forlader Venstres Byrådsgruppe i Fredensborg Kommune

Lyt til netradio