Skip to main content

Fejring af Grundloven og Træet på Møllebakken

28. maj 2024

Der er grundlovsfejring på møllebakken ved Højsager Mølle onsdag den 5. juni 2024 mellem kl. 10 og 15. Det bliver fejret med folkedans, fortælling, gamle lege og grundlovstale.

Man fejrer i år, at det er 175 år siden, grundloven blev underskrevet, og at det er 25 år siden, der blev uddelt små egetræer i Rigsdagsgården. Unge fra hele landet skulle transportere dem hjem til deres kommune, hvor borgmestrene stod klar til at plante træerne på udvalgte steder. I den daværende Fredensborg-Humlebæk kommune blev træet plantet på møllebakken, og nu står det flot og frit på bakketoppen.

Historiske møllers venner, Fredensborg Møllelaug, fejrer grundlovsdagens på møllebakke, med følgende på programmet:

  • Grundlovstale ved Viceborgmester Christian de Jonquieres vil holde talen
  • Musik og Folkedans med Fredensborg Folkedansere der vil spille og danse for og med gæsterne.
  • Gamle lege for alle aldre, hvor Fredensborg Museum arrangerer mange aktiviteter for børn og barnlige sjæle
  • Fortælling om en frisk 154-årig


Møllelauget byder på kaffe, samt omvisning inde i møllen.

Højsager Mølle ligger på adressen Højsagervej 8, 3480 Fredensborg. Det er gratis at deltage og man kan tage en madkurven med, for der er borde og bænke til rådighed.

For resten blev "Træet" til den daværende Karlebo kommune plantet i Fredtoften, men er lidt svær at finde!

Lyt til netradio