Skip to main content

Ekspert i kunstig intelligens: Kan vi tøjle AI?

11. februar 2024

En af verdens førende eksperter inden for kunstig intelligens, Kate Crawford, besøger Louisiana søndag den 25. februar. Anledningen er den aktuelle udstilling Det Uerstattelige Menneske - kreativitetens vilkår i den kunstige intelligens’ tidsalder.

Kunstig intelligens (også kaldet AI) er tidens måske mest opsigtsvækkende og fascinerende teknologi. AI er ikke en udefrakommende kraft, men er baseret på menneskelige input. På den måde spejler AI den verden, vi lever i og er medskabere af.

Brugen af AI i stadig flere sammenhænge rejser en masse spørgsmål: Hvem eller hvad vil teknologien gavne – hvem vil den true? Er der grund til at frygte, at kunstig intelligens kan overtage og overgå menneskets kreative evner?

Kate Crawford er ekspert i de sociale konsekvenser ved kunstig intelligens, og denne eftermiddag i Koncertsalen dykker hun ned i teknologien, som med en rivende fart og i et hidtil uset omfang er i færd med at ændre den verden, vi kender.

Marc-Christoph Wagner er vært. Arrangementet foregår på engelsk.

Louisiana Live er gratis for museets gæster. Pladsbestilling på Politiken Billet nødvendig (gebyr 20 kr.) Arrangementet begynder kl. 15. Der er nummererede pladser. Læs mere på louisiana.dk

Lyt til netradio