Skip to main content

35 minutter i selskab med Bach og Soma Allpass

10. februar 2024

Torsdag den 22. februar klokken 17.30 til 18.30 kan man opleve Cellist Soma Allpass spille J.S. Bachs suite i C-mol for solo-cello i Kulturstationen, Humlebæk Center 44. Soma Allpass er cello-lærer på Fredensborg Musikskole.

Ved aftenens arrangement vil hun opføre den 35 minutter lange suite for solo-cello. Bagefter vil der være mulighed for spørgsmål og en snak om instrumentet og musikken.

- Det er en god ide at lytte til Bachs 5. cello suite hjemme, minimum et par gange, inden koncerten, lyder opfordringen fra Lisa Aagesen Grunnet fra Fredensborg Musikskole.

Lisa opfordre ligeledes til at man skal komme til tiden, for hvis man kommer for sent, skal man vente med at gå ind, indtil der kommer en pause mellem satserne.

Soma Allpass er klassisk uddannet cellist, og har spillet freelance siden 1996. Hun har tidligere spillet cello i mange forskellige genrer og med mange forskellige også rytmiske musikere. Hun spiller og synger pt. i sit band 'Soma and the loved ones', som er i gang med at indspille et album, der udkommer senere i 2024. Gennem hele sin karriere har hun ind imellem spillet Bach, og de seneste 5 år har hun spillet en eller to solo Bach koncerter om foråret.

Der er fri entré til arrangementet og alle er velkomne.

Lyt til netradio