Skip to main content

Undgå brand midt i julehyggen

12. december 2013

Julestemningen bliver sat af funklende stearinlys og duft af hjemmelavet mad.

Men det er ikke altid lutter råhygge.

 

Julestemningen bliver sat af funklende stearinlys og duft af hjemmelavet mad.

Men det er ikke altid lutter råhygge.

 

Julelys og madlavning er hvert år i december årsag til brande.

Forsikringsselskabet Topdanmark opfordrer derfor til, at man er opmærksom, når der bliver julehygget. Kalenderlys, adventskranse og stearinlys på juletræer- og dekorationer.

I løbet af december bliver vinterens mørke lyst op af levende lys i mange hjem. Smukt ser det ud.

Men helt ufarligt er det ikke. ”Vælter stearinlyset, eller får det fat i noget, der let antænder, går det hurtigt.

Vi har flere gange set eksempler på, at nogle har forladt et rum med tændte adventskranse kortvarigt.

Og da de kom tilbage, var rummet fyldt at røg,” siger Michael Andersen, der er salgschef i Topdanmark i Helsingør-området og fortsætter:

”Åben ild kræver ekstra opmærksomhed.

De gamle råd om aldrig at forlade levende lys og have en spand vand i nærheden, holder derfor stadig,” siger Michael Andersen.

I december 2012 blev der anmeldt over dobbelt så mange brande, som var forårsaget af blandt andet åben ild, sammenlignet med gennemnittet i årets øvrige måneder.

Det samme gjorde sig gældende i december 2011, hvor der også blev anmeldt markant flere brande sammenlignet med årets øvrige måneder.

 

Lysene sætter fut i gardiner, duge og tæpper
Nogle af de mest typiske årsager til brand er, at de levende lys får fat i gardinet, dugen eller tæppet.

Placeringen af lysene er derfor ikke helt ligegyldig.

”Undgå at stille lysene tæt på gardiner eller lige under lamper eller andet, som er lavet af letantændeligt materiale som stof eller papir.

Det er heller ikke nogen god idé at stille bloklys eller fyrfadslys direkte på bordet.

Sæt i stedet lysene på fx en tallerken, som kan tage varmen, og det der evt. drypper fra lyset,” siger Michael Andersen.

 

Der går også ild i gryderne
Det er dog ikke kun lys, der udgør en brandfare.

Vi kender det nok alle sammen, at maden brænder på.

Enten fordi man glemmer at skrue ned for blusset eller at slukke for det.

Og det kan i værste fald få store konsekvenser.

”Man tænker måske ikke på, at der kan opstå brand, fordi maden brænder på.

Ikke desto mindre oplever vi hvert år i december brande, som er opstået i gryder.

Der skal ikke så meget til.

Derfor er det vigtigt at tjekke komfuret en ekstra gang før du sætter dig til bords eller forlader køkkenet,” siger Michael Andersen.

 


De tre mest hyppige årsager til brande i julen:
1. Stearinlys forårsager brand (åben ild) - får fat i gardiner, duge, tæpper osv.
2. Sodskader på borde osv. pga. lys
3. Brand i gryder
Kilde: Topdanmark

 

Gode råd til at undgå brand i juletiden:
-        Gå aldrig fra levende lys
-        Den, der tænder, slukker
-        Hav vand i nærheden
-        Undgå at placere levende lys under og tæt på letantændelige materialer som fx. stof, papir og vat
-        Sæt levende lys på fx en tallerken og ikke direkte på bordet
-        Stil de levende lys sikkert, så børn og husdyr ikke kan vælte dem
-        Brug selvslukkende lys
-        Sluk komfuret og tjek det hellere en gang for meget, at det nu også er slukket
-        Installér en røgalarm og husk at tjekke batterierne
Kilde: Topdanmark

 


Gode råd til at slukke små brande: Sådan slukker du ild i træ, papir, tekstil og plastic:
Hvis der går ild i juletræet, adventskransen, dugen eller lignende, kan du enten
slukke ilden med vand eller kvæle ilden. Sluk ilden med vand:
-        Knæl ned og kravl så langt mod flammerne, som det er forsvarligt
-        Sprøjt vand på det, der brænder – ikke på flammerne
-        Spred vandet fra side til side med hænderne, hvis det er muligt – så slukker
du branden mest effektivt Kvæl ilden med slukningsmateriale som fx tæppe eller jakke:
-        Beskyt hænder og ansigt ved at holde klædet foran dig selv
-        Læg klædet over branden
-        Løft forsigtigt for at se, om ilden er gået ud
-        Træk slukningsmaterialet af på samme måde, som du lagde det på, så er
du beskyttet

 

Sådan slukker du ilden i væsker eller fedtstof:
Brug aldrig vand til at slukke ild i brandbare væsker – kvæl ilden med ikke
brandbare genstande. Brug fx et grydelåg, hvis der er ild i en gryde:
-        Brug låget som et skjold, når du nærmer dig ilden
-        Læg låget på den forreste del af gryden og derefter ind over gryden, til
den er helt dækket
-        Sluk for varmen Kilde: Topdanmark

 

{fcomments on}

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio