Fritidspuljen uddeler 300.000 kroner:
Gymnaster og lystfiskere blandt de heldige
18 lokale initiativer har fået i alt 300.549 kr. i støtte fra Fritidspuljen i Fredensborg Kommune.
Pengene går til en bred skare af foreninger og forbedrer forholdene for blandt andre gymnaster, lystfiskere og vinterbadere.
Gymnaster og lystfiskere blandt de heldige
18 lokale initiativer har fået i alt 300.549 kr. i støtte fra Fritidspuljen i Fredensborg Kommune.
Pengene går til en bred skare af foreninger og forbedrer forholdene for blandt andre gymnaster, lystfiskere og vinterbadere.

Det er Fritids- og Erhvervsudvalget, der uddeler pengene, der skal gå til at udvikle fritidsaktiviteterne i Fredensborg Kommune.
Formand Per Frost Henriksen tror på, at støttemidlerne kan gøre en forskel:
”Her i Fredensborg Kommune er det vigtigt, at foreningerne har mulighed for at lave så mange spændende tiltag som muligt til glæde for vores borgere og foreningernes medlemmer.
Jeg synes, de mange kvalificerede ansøgninger vidner om, at vi har et sundt og idérigt fritidsliv i kommunen, og jeg håber, at pengene vil gøre en forskel – hvad enten de går til en gymnastikforening, lystfiskere eller vinterbadere”.
Søens folk og Pingvinerne
Søens folk oplever så meget fremgang, at Nivå Bådelaug ikke kan følge med. Derfor har de nu fået 12.500 kr. til indkøb af en ny ungdomsjolle, så de 13-14 årige igen kan blive udfordrede.
Lystfiskerforeningen Fred og Humle har også fået støtte (65.750 kroner), så de kan købe en ny havbåd, en ny ferskvandsbåd og helt nye motorer.
Nivå Pingvinerne har fået 2.000 kroner til en isøkse og is- sav, så det bliver lettere at bryde isen og vinterbade.
Og nu kan børnene i Fredensborg Kommune se frem til et nyt aktivitetstilbud fra Søholm 4H. Børnene får mulighed for at opleve natur, dyr og pleje samtidig med, at de får et praktisk kendskab til anvendelsen af IT. Projektet får 29.650 kroner, så man f.eks. kan fodre og træne dyr, rense bure, fotografere og filme pasningsforløb eller lave en interaktiv bog med film, lyd og tekst.
Nivå Gymnastikforening har fået godt 80.000 kroner til en opgradering af foreningens udstyr til glæde for foreningens mange børne- og ungemedlemmer. Udstyret vil også kunne bruges, når Holmegårdshallen i 2016 ombygges til Gymnastikkens Hus.
Fra Fritidspuljen er uddelt:
29.000 kr. til HUK Håndbold til en ny opvaskemaskine
20.000 kr. til Langebjerghallens brugere til nye håndboldmål
2.000 kr. til Nivå Pingvinerne til en isøkse og en issav
995 kr. til Nivå Trim til en ny blodtryksmåler
12.000 kr. til Nivå-Kokkedal tennisklub til vinterkontingenter
5.000 kr. til Karlebo Frisbee-Golf Klub til udlånsstanderen på Fredtoften
4.500 kr. til Aftenskoleforeningen
12.500 kr. til Nivå Bådelaug til en jolle
2.000 kr. til Kokkedal Ungdoms- og Kulturforening til lektiehjælp
29.650 kr. til Søholm 4H til et projekt om IT, dyr og børn
2.000 kr. til Croquistegnerne i Fredensborg til undervisning
80.154 kr. til Nivå Gymnastikforening til nye redskaber
6.500 kr. til Agenda 21 til en turbus
65.750 kr. til Fred og Humle til nye både og motorer
13.500 kr. til Interessegruppen for håndarbejde
14.100 kr. til Interessegruppen for keramik
Fakta om Fritidspuljen:
Fritidspuljen har 4 årlige ansøgningsfrister, hvor godkendte folkeoplysende foreninger og aftenskoler, selvorganiserede grupper, enkeltpersoner, landsdækkende organisationer og paraplyorganisationer har mulighed for at søge midler til lokale projekter, aktiviteter og udstyr til glæde for kommunens borgere. Fritidspuljen har i 2014 et budget på ca. 0,9 mio. kr.
Ansøgningsfrister til puljen i 2014 er; 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november.
{fcomments on}
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.