Sophisticated Ladies feat. Christina Dahl i Hornbæk Jazzklub
Fredag den 04. november klokken 20:30 byder Hornbæk Jazzklub velkommen til koncert med Sophisticated Ladies feat. Christina Dahl i Kulturhuset Bølgen i Ålsgårde.
Fredag den 04. november klokken 20:30 byder Hornbæk Jazzklub velkommen til koncert med Sophisticated Ladies feat. Christina Dahl i Kulturhuset Bølgen i Ålsgårde.
En koncert med Sophisticated Ladies & Christina Dahl er en særlig oplevelse. Alvor, humor, engagement og musikalsk overskud er centrale elementer i en musikalsk rejse, der bringer både smil og tårer frem.
Sophisticated Ladies er mere end blot et band – det er et livslangt venskab, en livslang rejse gennem musikkens vidunderlige og udfordrende landskab. Det musikalske materiale – det være sig Ellington, Abdullah Ibrahim, spirituals, danske sange eller egne kompositioner, bliver behandlet både kraftfuldt og nænsomt i lydhørhed overfor nuet.
En koncert med “Sophisticated Ladies & Christina Dahl” indeholder en god cocktail af musik både fra CD’erne “In Spirit” og "The Sophisticated Ladies play Ellington" samt numre fra Sophisticated Ladies´ mangeårige skatkiste af jazzstandards og originalkompositioner.
”Copenhagen Jazz House”: Det var en uophørlig udsøgt fornøjelse at opleve pianisten Marie Louise Schmidt, bassisten Helle Marstrand og trommeslageren Benita Haastrup, som siden 1987 har arbejdet under fællesbetegnelsen Sophisticated Ladies, og som i den mellemliggende tid har taget turen op i jazzens superliga.
”Metropolen” i Hjørring: De ér i denne herlige modne alder, hvor der er ro og livsglæde i alle toner, som spilles helt derud, hvor selv en ikke-jazzfantast må bøje sig og klaskehænderne sammen af glæde og i dyb beundring efter hvert soloindslag i de flotte arrangementer - og når tonen dør helt ud.
Line Up:
Marie Louise Schmidt (p)
Helle Marstrand (b)
Benita Haastrup (d)
Christina Dahl (s)
Entré: kr. 100,- for medlemmer, kr. 150,- for ikke-medlemmer.
Entré til koncerten kan kun købes ved indgangen fra en halv time før koncertstart.
Ved spisning i Kulturhuset Bølgen fra klokken 19:00, er det nødvendigt på forhånd at købe spisebilletter.
Køb af spisebilletter kan foretages via www.billetten.dk eller ved personlig henvendelse i Kulturhuset Bølgen i Ålsgårde.
Se Hornbæk Jazzklub’s hjemmeside: www.hornbaek-jazzklub.dk
Se Bølgens hjemmeside: www.boelgen.dk
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.