SOMMER-BILLEDVÆRKSTED 2013 på Louisiana
Gå på opdagelse i kunsten og få fingre i kunstnernes materialer og teknikker.
Sommerens billedværksted tager afsæt i udstillingen YOKO ONO Half-A-Wind Show. Men også værker fra Louisianas samling bruger vi som inspiration, både indenfor og udenfor.
Gå på opdagelse i kunsten og få fingre i kunstnernes materialer og teknikker.
Sommerens billedværksted tager afsæt i udstillingen YOKO ONO Half-A-Wind Show. Men også værker fra Louisianas samling bruger vi som inspiration, både indenfor og udenfor.
Hver dag starter med en introduktion til dagens emne. Herefter ser vi sammen på de værker eller emner, vi skal beskæftige os med, og går derefter i værkstedet og arbejder med forskellige materialer og teknikker. Hvis vejret tillader det holder vi frokost i Louisianas smukke Søhave. Frokosten serveres af Louisians café.
PROGRAM
1. MALERIETS FIDUSER OG FORVANDLINGER TIRSDAG D.6.AUGUST
Vi skal eksperimentere med malemetoder, kunstneriske benspænd og materialer som akrylmaling, lim, lak, stof mm. Vi ser på og inspireres af bl.a. Morris Louis, Sigmar Polke og Sam Francis. De store moderne malere brugte kroppens fysik og gjorde maleriet nærværende og levende.
2. SKULPTUR MED MAGI OG OPTISK ILLUSION ONSDAG D.7.AUGUST
Vi skal ud i sommervejret og undersøge de moderne skulpturer i Skulpturparken. Vi ser på hvordan idéen om den solide tredimensionelle skulptur kan lave optiske numre med os. Hvordan er forskellige materialer brugt både til skabe en skulp¬turel form, og samtidig hvordan de kan opløse en form. I værkstedet arbejder vi ud fra disse indtryk i en skulptur.
3. GRAFISK TRYK – SPINDELVÆVS BILLEDER TORSDAG D.8.AUGUST
Med inspiration i kunstneren Louise Bourgeois skulpturer og grafiske tryk laver vi vores egne billeder ved at ridse i kobber¬plader og laver grafiske tryk. Opdag hvordan grafikken over¬rasker hver gang et nyt værk kommer gennem pressen.
4. YOKO ONO - EKSPERIMENTER MED LYD, KROP OG ORD FREDAG D.9. AUGUST
Yoko Onos arbejder med det simple og det store hele på en gang. Hvordan ser hverdag og virkelighed ud, hvis vi træder lidt ved siden af vores vante vinkler? Hun opfordrer os til at grine, lytte, se og røre. Vi vil undersøge hvordan disse poetiske, skøre værker tager udgangspunkt i performance og inddrager vores sanser. Hvis vejret tillader det arbejder vi i Søhaven som værksted.
4.dagen afsluttes med en festlig fernisering hvor vi hænger ugens fine arbejder op.
Hvornår: Sommerens Billedværksted finder sted i uge 32: 6 - 9 august. Alle 4 dage (tirsdag til fredag) kl. 11-16. Om fredagen afholder vi fernisering med bobler og lidt sødt kl. 16-17, hvor familie og venner er velkommen.
Pris: Pris for Sommerbilledværkstedet er inklusive materialer og kaffe/te, kage og frokost: 1800 kr. for medlemmer af Louisiana Klubben - 2000 kr. for ikke-medlemmer.
For mere information: Kontakt Louise Hauerberg på tlf. 23 28 65 22