Skip to main content

Fredensborg Bibliotekerne øger udvalget af ebøger

14. juni 2013

Fredag den 14. juni bliver det muligt for borgerne i Fredensborg Kommune at låne endnu flere ebøger til deres iPads, smartphones og computere, når der bliver åbnet for en ny tjeneste.

Fredag den 14. juni bliver det muligt for borgerne i Fredensborg Kommune at låne endnu flere ebøger til deres iPads, smartphones og computere, når der bliver åbnet for en ny tjeneste.

Sommerferien er læsetid for mange mennesker. Endelig har man tid til at læse de bøger man ikke fik gjort noget ved resten af året. Men med vægtbegrænsninger på flybagagen og manglende plads i bilen, kan det være et problem at slæbe alle de ønskede murstensromaner med sig.

Dette problem løses nemt med ebøger, som man kan gemme næsten ligeså mange af det skal være på tablet-computeren eller den bærbare pc, uden at den fylder mere af den grund.

Fredensborg Bibliotekerne har siden 2011 tilbudt ebøger via eReolen.dk, men nu bliver dette tilbud udvidet til også at omfatte en ny tjeneste kaldet Ebib. Fra den 14. juni kan borgere bosat i Fredensborg Kommune således låne ebøger gennem ebib.dk fra nogle af de forlag, som ikke deltager i eReolen. Det gælder blandt andet store forlag som Gyldendal og Lindhardt & Ringhof.

Populære titler Mens udvalget af titler vil være både stort og populært, kan man i modsætning til på eReolen risikere at komme i reserveringskø til de mere efterspurgte titler på Ebib. Fredensborg Bibliotekerne vil kun råde over et vist antal samtidige udlån pr. titel, så det kommer til at fungere mere som udlån af fysiske bøger.

For at komme til at låne fra Ebib skal man åbne ebib.dk i en browser og indtaste sit cpr-nummer og den pinkode, man bruger til bibliotekets øvrige tjenester. Har man ikke en pinkode, kan man en få oprettet ved personlig henvendelse på et af de fire biblioteker i Fredensborg Kommune.

Det med teknikken Bøgerne fra Ebib kan læses online på pc og Mac, tablets og mobiltelefoner. Der kan desuden downloades apps til iPhone, iPad og Android til brug for offline læsning, så der vil være mulighed for at tage e-bøgerne med overalt.

”Vi er glade for igen at kunne tilbyde bøger fra de store forlag som ebøger,” siger bibliotekar Annette Engelstoft om den nye tjeneste. ”Vi håber vores brugere kan skelne mellem de to muligheder for at låne ebøger, men personalet vil naturligvis være til rådighed for at hjælpe og vejlede så meget som muligt.”

Bag Ebib står forlagene Gyldendal, Lindhardt og Ringhof, JP/Politikens Forlag, Gad, Rosinante med flere.

Lyt til netradio