Skip to main content

Skyggerigets hævn

2. marts 2015

Ragnarock præsenterer årets anden forestilling "Skyggerigets hævn" er lavet af en gruppe børn fra 1.til 3. klasse sammen med deres undervisere Brigitte Maack.


Ragnarock er nu ved at være klar med årets anden helt nye forestilling. "Skyggerigets hævn" er lavet af en gruppe børn fra 1.til 3. klasse sammen med deres undervisere Brigitte Maack.

.Den norske dronning Mia Mogens har fødselsdag og sammen med hendes tro kammerpige inviterer hun til fest. Blandt gæsterne er der selvfølgelig hendes datter den arabiske prinsesse, tandfeen, englen, politessen, ja også kaninen. Ja selv dronningens onde søster, hendes datter og hendes hjælper, som lever i skyggeriget, kommer med en gave. Men da englen giver de to nogle helt særlige hunde som gave er freden forbi.


Herfra starter eventyret om de to hunde som kommer på en lang rejse. Mon vi vil finde ud af hvad hundenes særlige magi er? Er det muligt at forene de to så ulige søstre igen? Hvad skal vi stille op når tandfeen bare ikke gider at være tandfe længere? Og hvad er egentlig en Banki for en?


Kom med på en rejse som viser at det ikke altid er nemt at være smuk og populær, og at der findes mere mellem himmel og jord end du aner.

Forestillingen spilles på Baunebjergscenen i Humlebæk mandag den 9. marts og tirsdag 10. marts, begge dage kl. 19. Baunebjergscenen ligger på Humlebæk skole, udskolingen, Baunebjergvej 401 i Humlebæk.


Billetter kan købes igennem Ragnarocks hjemmeside www.ragna.dk. Prisen er 30 kr. Medlemmer af Ragnarock kommer ind for 20 kr. Der er også billetsalg ved indgangen, hvis der er billetter tilovers. Der er kun få billetter tilbage til premieren.


På hjemmesiden kan man også bestille billetter til de tre næste forestillinger: "Når bunden rammer toppen", "Klar Parat Pirat" og "S Ø V N".


Den allerførste premiere er nu på mandag 2. marts kl. 19. Den hedder "Planer, popcorn og præsidenter". Premieren er udsolgt, men der er stadig billetter til forestillingen tirsdag den 3. marts.

 

 

Lyt til netradio