Skip to main content

PH-cabareten ”PåHit” på Egedal

3. marts 2015

Medborgerhusforeningen inviterer til PH-cabareten ”PåHit” med skuespillere og musikere fra Nivå Amatør Teater. PH, Poul Henningsen, og PH, Piet Hein – to af vor tids mest originale kunstnere, helt deres egne – møder hinanden, og vi kan glæde os til at møde dem, når cabareten ”PåHit” søndag den 15. marts kl. 14.00.

De går over scenen på Egedal, Egedalsvej 2, Kokkedal, med skuespillere og musikere fra Nivå Amatør Teater. Første gang, Medborgerhusforeningen inviterer til cabaret.

Vi oplever de to kunstneres menneskesyn – deres poesi, tankevækkende tekster og fine, legende fornemmelse for sproget – så forskellige de end kunne være.

Lytter til PH´s viser bl.a. ”Man binder os på mund og hånd”, ”Den offentlige mening”, ”Nå-visen”, ”I dit korte liv” og ”Ta´ og kys det hele fra mig”. Fornemmer, hvordan han henter sin poesi fra dagligsproget med skæve rim knyttet til jazzens rytme og krop.

Og mellem PH´s viser dukker Piet Heins GRUK op – grin og suk – de virtuost rimede ordspil med humor og visdom, også med satire og skarphed. Med legende rytmer.

”Den som kun tar spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt”.

En eftermiddag med en PH-værdi af de sjældne – med to evigaktuelle kunstnere og deres tidløse ord og melodier.

En cabaret samlet og instrueret af Lena Wandall-Holm og Mogens de Neergaard.

Alle er velkomne, entréen fri og man kan købe øl, vin og vand.

Man kan læse og se meget mere på Medborgerhusforeningens hjemmeside www.egedal.net  og på www.nivaateater.dk

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio