Skip to main content

Reggae, rytme og livsglæde

23. september 2014

 

 

Der er lagt op til livsglæde, når Medborgerhusforeningen Egedal, Egedalsvej 2 i Kokkedal inviterer til reggae-aften lørdag den 4. oktober kl. 19 med Shuffler, et seks mand ungt band fra København med stor kærlighed til den jamaicanske lyd.

 

Der er lagt op til livsglæde, når Medborgerhusforeningen Egedal, Egedalsvej 2 i Kokkedal
inviterer til reggae-aften lørdag den 4. oktober kl. 19 med Shuffler, et seks mand ungt band fra København med stor kærlighed til den jamaicanske lyd.


De seks musikere – Mathias Brok (vokal, percussion), Kenneth Meils Broch (guitar, vokal),
David Lustrup Jensen (hammond, vokal), Laurence Ashmore (bas), Jesper Dyhrberg (trommer)
og Niclas Nørby Hundahl (alt-saxofon) – har spillet sammen i fire år.


Og denne glædesaften på Egedal spiller de flere af de kendte reggae-numre, reggae i forskellige stemninger – de glade, de vemodige – naturligvis med Bob Marley på programmet, Toots & The Maytals, Desmond Dekker, Barrington Levy og mange andre.


Shufflers egne numre inspireret af ska og reggae er også på repertoiret.
Et medrivende show med reggaen, ”der er Jamaicas svar på soul” – med masser af rytme, der
giver lyst til at danse, og alle kan være med.


Som altid er der gratis adgang, og, også som altid, mulighed for at købe øl, vin og vand.
Man kan se mere på Medborgerhusforeningens hjemmeside www.egedal.net.

 

Lyt til netradio