Skip to main content

Børnefilmklubben Humlebien fejrer 40 års jubilæum

18. september 2014

I år fejrer Børnefilmklubben Humlebien at der for 40 år siden var nogle initiativrige forældre, pædagoger og bibliotekarer, der skabte foreningen Humlebæk Børnefilm– og Teaterklub. Det markeres søndag den 5. oktober kl. 14.00 med et jubilæumsshow med Wikke & Rasmussen i Humle Bio.


I år fejrer Børnefilmklubben Humlebien at der for 40 år siden var nogle initiativrige forældre, pædagoger og bibliotekarer, der skabte foreningen Humlebæk Børnefilm– og Teaterklub. Det markeres søndag den 5. oktober kl. 14.00 med et jubilæumsshow med Wikke & Rasmussen i Humle Bio.

”Brug dit hjerte som telefon” er samtidig Wikke & Rasmussens 30 års jubilæumsshow – og det er for hele familien.

Sammen med Wikke & Rasmussen skal vi fejre at forældre, børneinstitutioner og bibliotek for 40 år siden besluttede at oprette en filmklub for børn i Humlebæk. Wikke & Rasmussen har givet os mange gode oplevelser i biografen - bl.a. med film som Hannibal & Jerry og Flyvende Farmor. Vi skal naturligvis også synge med på de mange dejlige sange, de to har skrevet.

Kom og vær med, når Wikke & Rasmussen underholder og viser filmklip. Billetter koster 40 kr. for voksne, børn gratis.

Der er reception i anledning af vores 40 års jubilæum kl. 13.00-14.00
Billetter bestilles/købes på www.fredensborgbibliotekerne.dk/detsker

WIKKE & RASMUSSEN har gennem de seneste 30 år skrevet, instrueret, produceret og spillet med i en lang række tv-serier, spillefilm og radiotegneserier. Gennem årerne er det blevet til rigtig mange sange og minderige figurer.

De har bl.a. lavet radiotegneserien "Pas på varerne, Arne!" og tv-serierne "Robin Hat", "Tonny Toupé Show" (med bl.a. tv-detektiven Klap-I-Olsen og Mastodont Svend samt de 4 Jørgen Cleviner), "Sonny Soufflé Chock Show" (med Brdr. Bisp og den Voldsomme Volvo), "Søren Kierkegaard Roadshow", "Johansens sidste ugudelige dage", "Se dagens lys" og mange flere.

Wikke & Rasmussen har også lavet spillefilmene "Flyvende Farmor" "Hannibal & Jerry", "Der var engang en dreng som fik en lillesøster med vinger", "Russian Pizza Blues" og "Motello" .


Senest har de skrevet og instrueret Danmarks Radios Julekalender 2012: "Julestjerner" i 25 afsnit.

Nu får vi mulighed for at gense klip fra de mange produktioner og høre W&R fortælle om det alt sammen.

Der bliver mulighed for at gense og synge med på mange af sangene fra W&Rs store filmsangbog:
BRUG DIT HJERTE SOM TELEFON, RIDDER LYKKE, STJERNESTØV, ON THE ROAD TO JUL, VOLDSOM VOLVO, HANNIBAL & JERRY, JEG VIL HA' EN BABY, HEY HEY HYV, BILL & BENT og alle de andre.


Vi ser selvfølgelig også klip fra filmene og hører (næsten) alle historierne om hvordan det hele gik til.

 

 

Lyt til netradio