Skip to main content

NatBio sparker nyt liv i Fredtoften

15. august 2013

Tæt ved motorvejen og i naturskønne omgivelser ved Kokkedal ligger det attraktive friluftsområde Fredtoften. Området er en fredelig oase på 17 ha med både bålplads, skibakke og udendørs amfiteater med plads til 1500 tilskuere. De senere år er det kommunale område dog kun blevet brugt sjældent. Det bliver der nu lavet om på.

 

 

Tæt ved motorvejen og i naturskønne omgivelser ved Kokkedal ligger det attraktive friluftsområde Fredtoften. Området er en fredelig oase på 17 ha med både bålplads, skibakke og udendørs amfiteater med plads til 1500 tilskuere. De senere år er det kommunale område dog kun blevet brugt sjældent. Det bliver der nu lavet om på.

På lørdag den 17. august genoplives NatBio på Fredtoften med familiefilmen Croods – efterfulgt af den nordiske krimi Hypnotisøren.

Og de næste par år vil der komme flere kulturarrangementer. Ved det seneste budgetforlig afsatte Byrådet én million kroner til nye arrangementer i årene 2013 til og med 2016.

I samme periode er der endvidere afsat yderligere én million kroner til vedligehold og nye faciliteter.

”Med NatBio sparker vi nyt liv i Fredtoften.

Det er et område med unikke muligheder for store folkelige arrangementer i skønne grønne omgivelser.

De muligheder skal vi udnytte bedre og med ekstra penge de næste par år, kan vi se frem til flere kulturoplevelser på Fredtoften.

Det glæder jeg mig til – og det tror jeg også mange af kommunes borgere gør.

Og så håber jeg selvfølgelig, at vi ses på lørdag”, siger formanden for Kultur- og Turismeudvalget Ulla Hardy-Hansen, der selv byder velkommen til NatBio.

I år er siddepladserne repareret på Fredetoftens fine store amfiteater. Græsset er slået, de ekstra toiletter er bestilt og kæmpelærredet er på vej. Scenen er sat til sjove, gratis filmoplevelser under åben himmel.

Fakta: Få en god filmaften med NatBio

Programmet er sammensat i samarbejde med Humle Bio og starter med animationsfilmen Croods kl. 21.30. Derefter – kl. ca. 23.20 - vises den nordiske krimi Hypnotisøren med så kendte navne som Mikael Persbrandt og Lina Olin på rollelisten.

Grillen bliver dog tændt allerede kl.18, så man kan vælge at starte med at nyde den medbragte aftensmad inden filmene. Hele aftenen er Beredskabet på plads med grillvagter, parkeringsvagter og samarittertjeneste. Før og under filmforevisningerne vil HUK Håndbold sælge popcorn, slik, vand, øl, og hapsdogs.

Der er gratis adgang til arrangementet, og ingen tilmelding er nødvendig. Tæpper, underlag til at sidde på samt en gode picnickurv bør medbringes. Og måske en paraply eller to – for en sikkerheds skyld.

Fredtoften ligger på Fredtoftevej i Kokkedal tæt på Helsingør-motorvejen. Stedet findes lettest med bil eller cykel. Der er gratis parkering.  

 

Lyt til netradio