Kulturdag i parken ved Egedal

Medborgerhusforeningen Egedal inviterer for syvende år i træk til Kulturdag med underholdning og hygge for hele familien
Medborgerhusforeningen Egedal inviterer for syvende år i træk til Kulturdag med underholdning og hygge for hele familien skriver Uge-Nyt.

Det er sensommer, og traditionen tro inviterer Medborgerhusforeningen Egedal til Kulturdag søndag 18. august kl. 14-17 i parken omkring Egedal, Egedalsvej 2 i Kokkedal.
Ulla Hardy-Hansen, formand for Kultur- og Turismeudvalget, åbner Kulturdagen kl. 14, mens folkemusikgruppen Sammensurium - Janka Lach Nielsen, vokal og percussion, Kenn Schoer, bas, vokal og percussion, Lars Lach Nielsen, harmonika, og Lisbet Juul, keyboard og vokal - gør sig klar til at spille iørefaldende folkemusik fra Balkanlandene, russiske ballader, græsk folkemusik, roma musik og meget, meget mere.
Alle er velkomne til at danse til folkemusiktonerne i det grønne.Ponyridning står også på eftermiddagens program - og klovnen Joey, kendt af både små og store, optræder med trick og tryllerier, vittig og overraskende humor.
I pauserne drejer Sven Erik Vedel-Hansen sin lirekasse.
Et lille loppemarked åbner også i dagens anledning.
Alle er velkomne - entréen er fri, og man kan købe øl, vin, vand og isvafler.
Flere oplysninger på Medborgerhusforeningens hjemmeside www.egedal.net og om Sammensurium på www.sammensurium.mono.net.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.