Louisiana Live i verdens brændpunkt
Kunstmuseet Louisiana byder på en aften med TV2s Rasmus Tantholdt og fotograf Anders Bach, tirsdag den 18. maj kl. 19.30 med vært Marc-Christoph Wagner om at være "I verdens brændpunkter"
Kunstmuseet Louisiana byder på en aften med TV2s Rasmus Tantholdt og fotograf Anders Bach, tirsdag den 18. maj kl. 19.30 med vært Marc-Christoph Wagner om at være "I verdens brændpunkter"
Udenrigskorrespondent Rasmus Tantholdt og fotograf Anders Bach har rejst sammen til mange af verdens brændpunkter. De har dækket krigene i Irak og Afghanistan, naturkatastrofer, flygtningestrømme samt udbrud af Ebola og Corona forskellige steder i verden. Nu har de skrevet bogen ”Det vi så”, som er en fotografisk fortælling om deres samarbejde gennem årene. Og tirsdag den 18. maj kl. 19.30 kan man møde dem til årets første Louisiana Live med publikum i Koncertsalen.
Her viser de billeder, fortæller deres historier.
Om mennesker, de har mødt – øjeblikke, de har delt. Og erfaringer, de måske helst ville være foruden.
En Live-aften med personlige oplevelser tit på kanten af verden. Og publikum er velkommen til at stille spørgsmål.
Louisiana Live er gratis (gebyr 20 kr.) for museets gæster – tilmelding er nødvendig på www.louisiana.dk , hvor man kan læse mere.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.