Fyraftenskoncert på kulturstationen
Der er gratis fyraftenskoncert for hele familien, når Fredensborg Musikskole byder på klassiske superhits fra hele det musikalske spektrum. Der er alt fra Albinoni til Michael Jackson, når lærer-trioen Los Profesores optræder den 20. maj klokken 17.00 i Kulturstationen i Humlebæk.
Der er gratis fyraftenskoncert for hele familien, når Fredensborg Musikskole byder på klassiske superhits fra hele det musikalske spektrum. Der er alt fra Albinoni til Michael Jackson, når lærer-trioen Los Profesores optræder.den 20. maj klokken 17.00 i Kulturstationen i Humlebæk.
Fredensborg Musikskoles tre guitarlærere er efterhånden godt trætte af, at man ikke har kunnet spille sammen pga. corona. Musikskolens elever har været hjemsendt ligesom folkeskolens. Og hjemme foran skærmen kan man spille for hinanden, men ikke med hinanden. Derfor dannede de guitartrioen ´Los Profesores´ (’Guitarlærerne’) og kastede sig over en række af deres yndlingsnumre. Det er blevet til et repertoire af superhits lige fra klassiske stykker som Albinonis Adagio, over forrygende, argentinsk tango til ’The King of Pop’, Michael Jackson. ”Det skal kunne mærkes når vi spiller, at vi selv er vilde med dén musik” siger trioen. ”Og så lyder det jo godt”, smiler de, ”for hvad lyder bedre end en guitar?” Trioen har selv svaret: ”Flere guitarer!”
Allerede samme dag som coronaen lukkede musikskolerne over hele landet før jul, indspillede trioen en video med julemusik, som deres elever kunne spille med på derhjemme. ”Vi vægter sammenspil rigtig højt på Musikskolen, og for guitareleverne har vi både faste grupper på flere niveauer og én til to guitarorkester-dage i løbet af skoleåret, hvor alle kan opleve suset ved at spille sammen.” Faktisk er alle trioens numre tidligere blevet spillet af eleverne i forskellige udgaver. ”Den musik kan vi slet ikke holde for selv! Og vi håber også mange har lyst til at komme og lytte med, når vi spiller.”
Der er gratis adgang til koncerten, som naturligvis er underlagt de alm. corona-restriktioner mht. mundbind og corona-pas. Billetter skal derfor bestilles på forhånd på:
Billedtekst: Fredensborg Musikskoles tre guitarlærere er fra venstre: Niels Lichtenberg, Jens Thunbo og Magnús Olafsson.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.