Skip to main content

Levende musik og musikalsk foredrag hos Nivå musiklaug

27. september 2021

Nivå Musiklaug er ved at vågne af corona dvalen og tilbyder hele 2 arrangementer her i begyndelsen af oktober.

 

Nivå Musiklaug er ved at vågne af corona dvalen og tilbyder hele 2 arrangementer her i begyndelsen af oktober.

Fredag den 1 oktober er der fredagsrock, med Hound Dowgs. De skriver selv om bandet, Elvis Presley er den røde tråd i vor musik. For os er det væsentlige ånden, sounden og udtrykket i musikken. Vi tager dig på rejse, lige fra 50’ernes SUN dage med Rythm’N’Blues hits som That’s All Right, til 70’ernes RCA optagelser i The Jungleroom, med hits som Pledging My Love. Vil du have Elvis for fuld skrue er det os du skal opleve.

Så kom til teaterhuset i Nivå, Kalvehaven 6 fredag d 1 oktober kl 20.00 og luk ørene op og kom ud på dansegulvet. Det bliver en fest.

Næste arrangement er allerede 8 oktober.

Her dykker vi ned i Gasolins univers i anledning af at det er 50år siden Gasolin udgav deres første album. Vi bliver ført igennem aftenen af Thomas Ulrik Larsen.

Thomas er et omvandrende musikalsk leksikon, og formår altid at komme med spændende vinkler og nye historier om de bands, han fortæller om. Thomas er også en dygtig musiker, så foredraget bliver krydret med forskellige af Gasolins sange.

Så kom 8 oktober kl 19.30 i Teaterhuset, Kalvehaven 6 Nivå og oplev eller genoplev vores allesammens Band.

Billetter koster 100kr, men hvis du er medlem af Nivå Musiklaug koster de 75kr.
Billetterne kan bookes på forhånd vis Nivå Musiklaugs facebookside, eller Nivå Musiklaugs Hjemmeside.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio