Skip to main content

Årets motiv trykkes på 700 julekort

27. september 2021

Ved sidste uges kulturkonference i Fredensborg Kommune blev vinderen af Kulturudvalgets årlige kunstkonkurrence Årets Motiv 2021 kåret. Vinderen blev Per Eckart Hansen med et motiv skabt ud fra et foto, Per Eckart Hansen har taget i vinteren 1981-1982 ved broen over Nive Å med det gamle bomhus til højre.

Ved sidste uges kulturkonference i Fredensborg Kommune blev vinderen af Kulturudvalgets årlige kunstkonkurrence Årets Motiv 2021 kåret.

Kulturudvalget har siden 2011 gennemført den årlig kunstkonkurrence om motivet på kommunens årlige julekort, der sendes til kommunens samarbejdspartnere hvert år ved juletid med en hilsen fra borgmester og kommunaldirektør.

Formålet med konkurrencen er at give en borger i Fredensborg Kommune mulighed for at få sit fotografi eller kunstværk på kommunens officielle julekort.

Konkurrencen er målrettet alle borgere i Fredensborg Kommune, både børn og voksne. Motivet skal være et motiv fra Fredensborg Kommune, og kan være både et fotografi eller skabt i olie, akryl, blyant osv. Motivet skal dog være et genkendeligt motiv fra livet i Fredensborg Kommune, dvs. alt fra en sejltur på Esrum Sø til en koncert på Nivaagaards Malerisamling.

Dommerkomitéen består af Formanden for Kulturudvalget, Kommunaldirektøren og direktøren for Kultur, Fritid og Sundhed.

Kommunens julekort bliver trykt i ca. 700 eksemplarer, og vinderen modtager en præmie på 2.000 kr.

Vinderen blev i år, Per Eckart Hansen med et motiv skabt ud fra et foto, Per Eckart Hansen har taget i vinteren 1981-1982 ved broen over Nive Å med det gamle bomhus til højre.

 

Vinder motivet 2021

 

 

 

 

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio