Skip to main content

Gys, gru og venskaber

7. marts 2014

Musikteatergruppen Ragnarock præsenterer i de kommende måneder 5 helt nye teaterforestillinger. De er et resultat af at Ragnarock i juli måned sidste år indgik en partnerskabsaftale med Fredensborg kommune. 

 

 

Musikteatergruppen Ragnarock præsenterer i de kommende måneder 5 helt nye teaterforestillinger. De er et resultat af at Ragnarock i juli måned sidste år indgik en partnerskabsaftale med Fredensborg kommune.

Resultaterne af den første sæson i partnerskabet kan de kommende måneder ses på Baunebjergscenen i Humlebæk.

Den første forestilling får premiere mandag 17. marts.

Senere følger yderligere 4 forestillinger.

Det hele kulminerer den 2. maj med premieren på ungdomsskoleholdets store musikteaterforestilling "# Hertinget".

Forestillingen ”Gys, gru og venskaber" er lavet af en gruppe børn fra 1.til 3. klasse sammen med deres undervisere Astrid Emilia Buch Rasmussen og Camilla Eva Hansen.

”Gys, gru og venskaber" handler om hvad der sker, når en pop-prinsesse, en helt normal familie, et søskendepar og to teenage-modeller tjekker ind på et helt særligt hotel. Hotellet drives af et hold monstre: den blodige overkok, en zombie, tre modelmonstre og en stor, blodtørstig vampyr familie!

Forestillingen spilles på Baunebjergscenen i Humlebæk mandag den 17. marts og tirsdag 18. marts, begge dage kl. 19.  Baunebjergscenen ligger på Humlebæk skole, udskolingen, Baunebjergvej 401 i Humlebæk.

Billetter kan købes igennem Ragnarocks hjemmeside www.ragna.dk. Prisen er 30 kr. Medlemmer af Ragnarock kommer ind for 20 kr. Der er også billetsalg ved indgangen, hvis der er billetter tilovers. Der er kun få billetter tilbage til premieren.

På hjemmesiden kan man også bestille billetter til de næste forestillinger: "Den hotdoggede historie", "5-stjernet skov", "God'dag Hr. Obama" og ungdomsskolens store musikteaterforestilling ”# Hertinget”.

 

 

 

 

Lyt til netradio