Foredrag om forbrydelse, fortrydelse og forandring
Fredag d. 28. oktober, 2022 kl. 15 besøger Tom Hansen Strandvejscaféen i Humlebæk og fortæller om “den ene fejl” der kostede en dom på 7 års fængsel.
Fredag d. 28. oktober, 2022 kl. 15 besøger Tom Hansen Strandvejscaféen i Humlebæk og fortæller om “den ene fejl” der kostede en dom på 7 års fængsel.
Han fortæller om de udfordringer, tanker og problematikker der følger med en fængselsdom, når man som en ganske almindelig mand pludselig havner i fængsel.
Tom er nu løsladt og giver tilhørerne et indblik ind i livet bag tremmer.
Tom Hansen blev idømt 7 års fængsel for drabsforsøg på sin tidligere kæreste. Han havde ikke haft en kriminel fortid, havde haft fast arbejde gennem 25 år, havde hus og kæreste. På et tidspunkt går det galt med forholdet, og han handler i afmagt.
Det blev starten på et liv først som varetægtsfange, senere i lukket fængsel sammen med alle de hardcore kriminelle, hvor hierarki og store muskler bestemte. Dagene var trivielle og præget af frygt. Ved et tilfælde kommer Tom i kontakt med organisten ved fængselskirken, og hun opfordrede Tom til at komme med i kirken. Det var i begyndelsen kun kagen, der lokkede, men efterhånden blev Tom en del af koret og er den dag i dag med i fangernes kor.
Tom blev løsladt efter 4 år og 8 måneder med restriktioner og samfundstjeneste.
I dag arbejder han for Café Exit, som er en støtteorganisation for nuværende og tidligere fanger. Han rejser rundt og holder foredrag og stiller bl.a. spørgsmålene: Hvordan behandler man folk i fængsler, og hvordan behandler man folk, når de kommer ud? Der er ikke megen hjælp at hente nogle af stederne.
Eftermiddagen begynder kl. 15.00 og slutter kl. 17.00. Der vil blive tid til spørgsmål og kommentarer, og naturligvis kaffe og kage for beskedne 30 kr. Det foregår i Strandvejskirken, Humlebæk Strandvej 54, 3050 Humlebæk.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.