Skip to main content

Social MEGA-gaming i Ungecenter

7. november 2013

I weekenden bliver Ungecenteret invaderet af mere end 100 unge gamere til efterårets store Mega-LAN, som løber af stablen fra d. 8. til d. 10.november.

 

I weekenden bliver Ungecenteret invaderet af mere end 100 unge gamere til efterårets store Mega-LAN, som løber af stablen fra d. 8. til d. 10.november.

 

De unge gamere mødes i Ungecenter for at hygge sig og spille på computer i forskellige genre inden for computerspil, med og mod hinanden, i et gamer-maraton, der strækker sig over mere end 48 timer - kun afbrudt af korte spise- og sovepauser samt enkelte andre aktiviteter.


Til Mega-LAN bliver computerspil en social affære, hvor spillere møder hinanden i virkeligheden i stedet for blot via skærmen og et headset derhjemme. I løbet af weekenden vil der være store, organiserede turneringer i computerspillene Tribes Ascend og League of Legends med tilhørende præmier.

Derudover vil der også være mulighed for, at de unge selv kan udfordre hinanden i spil, de selv vælger, hvilket giver alle en mulighed for at spille hvad de lyster.

 

I sundhedens tegn har arrangørerne også valgt at tilføje nogle mere kropslige indslag med bl.a. to af Danmarks bedste instruktører i kampsporten Bodycombat, der giver de unge en gratis lektion.

Endvidere bliver der arrangeret en turnering i Combat, som er en udvidet og meget mere intens version af dødbold. Ligeledes har de valgt at lave Cocio Crash fra sidste MEGA-LAN om til Arla Crash, (denne gang med forskellige slags mælk, der skal drikkes på tid).

Da temaet til dette LAN er mere præget af sundhed og aktivitet, bliver LAN udover at være et hyggeligt og socialt arrangement også en alsidig og spændende forsamling af unge fra hele Nordsjælland.


Mega-LAN er en forstørret version af de ”almindelige” UC LAN parties, og eventet strækker sig dermed over længere tid og indeholder flere aktiviteter. Arrangørerne Christoffer og Mads holder dog fast i, at UC LAN, uanset størrelse, er Danmarks hyggeligste LAN-party, og at de med de mange events bringer unge sammen og er med til at danne nye venskaber.


Komplett.dk og Steelseries sponsorerer eventet med bl.a. mus, musemåtter og plakater.


 

Læs mere på www.ungfredensborg.dk/lan

Og på Facebook: www.facebook.com/groups/megalan

{fcomments on}

Lyt til netradio