Nye rækkehuse og villaer gør Fredensborg mere attraktiv
Et 58.000 kvadratmeter stort boligområde bestående af arkitekttegnede villaer og moderne rækkehuse er på vej til Fredensborg. Dermed bliver byen endnu mere attraktiv for nye borgere.
Et 58.000 kvadratmeter stort boligområde bestående af arkitekttegnede villaer og moderne rækkehuse er på vej til Fredensborg. Dermed bliver byen endnu mere attraktiv for nye borgere.
Sammen med borgmester Thomas Lykke Pedersen præsenterede det anerkendte byggefirma Lind & Risør i dag de konkrete udviklingsplaner for området, der skal ligge på grunden for den tidligere Asminderød Skole.
”Når det nye boligområde står færdig, får vi et område, der bliver særdeles attraktivt. De nye gode kvalitetshuse kommer til at ligge centralt i et trygt område med kort afstand til daginstitutioner, skoler, transport og indkøbsmuligheder. Helt perfekt – ikke mindst for børnefamilier. Jeg glæder mig til at følge det kommende byggeri og er sikker på, at det nye boligområde bliver med til at fremtidssikre Fredensborg By”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.
Lind & Risør planlægger at bygge 70 rækkehuse i et og to plan. Derudover er der plads til 23 villagrunde á min. 700 kvadratmeter, hvor der kan opføres individuelt byggeri fra Lind & Risørs varierede husprogram.
”Vi har store forventninger og glæder os meget til at komme i gang med de 93 huse i dette unikke område. Der har allerede været henvendelser fra mange interesserede købere, og Fredensborg har altid været et godt byggeområde for Lind & Risør, ” udtaler direktør Jesper Lind fra Lind & Risør.
Men før byggeriet kan gå i gang skal den gamle Asminderød Skole rives ned, og der skal vedtages en lokalplan for området.