Ny sæson med højskolesang i den gamle biograf
Kom og syng fra Højskolesangbogen i Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio torsdag den 7.september.2023 klokken 17.00 - 18.00. Kulturhuset starter den nye sæson med endnu en fællessang: ”Kom og Syng fra Højskolesangbogen” Medbring din egen Højskolesangbog, nyeste (19.) udgave. Mangler man en bog kan den erhverves hos Fredensborg Boghandel.
Arrangementet gennemføres igen i samarbejde med Sangcenter Nordsjælland hvis leder Morten Ernst Lassen præsenterer hver enkelt sang og synger for med sin skønne baryton. Tina Ravn akkompagnerer på biografens fine flygel. sammen bindes en buket af skønne sensommersange.
Kulturhuset inviterer alle til at komme og synge med fra Højskolesangbogen i den store, dejlige sal. Der er gratis adgang, og tilmelding er ikke nødvendig.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.