Skip to main content

Mød YA-forfatter Saynab Farah Dahir i Egedal Byens Hus

14. september 2023

Tirsdag 26. september kl. 10-10.45 kan du møde Young Adult-forfatteren Saynab Farah Dahir, når hun besøger Egedal Byens Hus og fortæller om, hvorfor ungdomsgenren kaldet YA er den bedste genre.

YA-litteratur er ikke til at komme uden om. De sidste par årtier har været spækket med hits derfra, og uanset om du har læst dem eller ej, så kender du helt sikkert dens største hits. Twilight, Hunger Games, En flænge i himlen og mange flere.
Men hvad er det, som YA-genren kan, der gør, at selv Hollywood ikke kan modstå den?

Saynab Farah Dahir har udgivet to YA-bøger, samt en række noveller, og vil tirsdag 26. september kl. 10-10.45 fortælle, hvorfor hun synes, at YA er den bedste genre, og hvad der er særligt ved at skrive til unge.

Der bliver også tid til Q&A, hvor Saynab vil forsøge at besvare diverse spørgsmål om forfatterlivet, bøger, hvorfor hun er vild med Netto, eller hvilke andre spørgsmål publikum måtte have.

Lyt til netradio