Louisiana LIVE: En aften med Claus Hjort Frederiksen

Tirsdag den 21. november gæster den højtprofilerede Venstremand Claus Hjort Frederiksen Louisianas Koncertsal, hvor han interviewes foran et live-publikum af Marc-Christoph Wagner.
Han har stået centralt i dansk politik igennem flere årtier. Som strateg og problemknuser. Som minister og magtmenneske, og senest som anklaget i én af de mest opsigtsvækkende retssager i Danmarkshistorien, der kredser om spioner, landets sikkerhed og forholdet til fremmede magter.
Men hvem er manden, der tit kan ses på gåtur med sine hunde i Humlebæk? Hvad tager han med sig fra et liv i politik? Hvordan ser han på sit parti Venstre i dag? Og hvordan er det at have tjent et land, der nu sætter ham på anklagebænken?
Claus Hjort Frederiksen interviewes denne aften af Marc-Christoph Wagner.
Louisiana Live er gratis for museets gæster. Pladsbestilling på Politiken Billet nødvendig (gebyr 20 kr.) Arrangementet begynder kl. 19.30. Der er nummererede pladser. Læs mere på louisiana.dk