Hør om Lucinda Riley på Humlebæk Bibliotek
Den 23. november kan fans af forfatteren Lucinda Riley høre hendes danske redaktør og en journalist fra Weekendavisen fortælle om det nordirske forfatterfænomen, som døde i 2021.
Lucinda Riley har, siden hendes serie om De 7 Søstre begyndte at udkomme på dansk i 2016, været blandt de mest udlånte forfattere på Fredensborg Bibliotekerne. Interessen for hendes bøger er kun blevet større, efterhånden som de nu 8 bind er blevet publiceret.
Nu kan fans af Lucinda Rileys forfatterskab få nye perspektiver på både forfatteren og hendes værker, når Rileys danske redaktør Elisabeth Strandgaard og forlagsredaktør, forfatter og journalist for Weekendavisen Sarah von Essen, besøger Humlebæk Bibliotek. De to Lucinda Riley-eksperter vil tale om Rileys spektakulære forfatterskab, hendes enorme popularitet, og hvad der gør hendes bøger til noget særligt.
Arrangementet finder sted 23. november klokken 18-19.30 og koster 25 kroner. Billetter kan købes via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside.
Det sidste bind i serien om De 7 Søstre, ”Atlas – Historien om Pa Salt”, udkom posthumt tidligere på året og blev et bestsellerfænomen og en stor international litteraturbegivenhed, ligesom det naturligvis blev revet væk fra bibliotekets hylder.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.