Skip to main content

Kulturpuljen støtter jazzkoncert på Bredegaard

13. februar 2024

Jazztrio Djasdrengene har fået bevilget Kulturpuljemidler til afholdes af en Koncert på Blindecenteret Bredegaard. Djasdrengene består af Mikkel Mouritsen på trommer, Kasper Dam Hansen på klaver og Mathias Berner Andersen på bas, og er alle talentfulde musikere, der brænder for at udforske jazzens unikke univers.

Jazztrioen Djasdrengene har modtaget positivt svar fra Kulturudvalget i Fredensborg Kommune angående deres ansøgning om tilskud fra Kulturpuljen på 4.500 kr. til afholdelse af en jazz-koncert på Blindecenteret Bredegaard. Koncerten vil byde på en kulturel oplevelse for beboere på centret samt andre interesserede fra Fredensborg og omegn.

Djasdrengene ønsker at arrangere en koncert for beboere på Blindecenteret Bredegaard, en selvejende institution i Fredensborg med 41 lejligheder, der huser voksne blinde eller svagsynede med multiple funktionsnedsættelser. På grund af deres handicap har beboerne ofte begrænset adgang til kulturelle aktiviteter. Djasdrengene ønsker at bringe glæde og fællesskabsfølelse gennem deres musik til denne specifikke målgruppe.

I ansøgningen til Kulturudvalget understreger Djasdrengene, at musik har en særlig stor værdi for mennesker med synshandikap, og de ønsker at gøre en forskel ved at skabe en unik kulturel oplevelse for beboerne på Blindecenteret Bredegaard. Koncerten, som vil blive annonceret offentligt via kommunens kulturkalender og lokalpressen, er åben for alle interesserede.

Administrationen på Fredensborg kommune, har vurderet, at ansøgningen opfylder retningslinjerne for Kulturpuljen, så længe koncerten annonceres offentligt, og publikum udefra er velkomne. De anerkender arrangementets potentiale for at give en værdifuld og reel kulturel oplevelse til en udsat borgergruppe og deres pårørende.

På den baggrund har Kulturudvalget på deres seneste møde besluttet at bevilge 4.500 kr. fra Kulturpuljen til Djasdrengene til afholdelse af jazz-koncert på Blindecenteret Bredegaard og vil bidrage til at skabe en mindeværdig kulturel begivenhed for beboerne på centret samt resten af Fredensborg og omegn. Datoen for arrangementet er endnu ikke fastlagt. 

 

Lyt til netradio