Julemarked på Fredensborg Museum byder på hyggelig julestemning

Den 23. og 24. november åbner Fredensborg Museum dørene til et stemningsfyldt julemarked fra kl. 11 til 15. Lokale kunsthåndværkere deltager og fremviser deres unikke produkter, som også omfatter lækkerier. Besøgende kan glæde sig til at finde kurveflet, vævede og strikkede genstande, dekorationer, pyntegrønt, julelopper, filtede nisser, håndmalede sten og koglepynt.
Der vil også være smagsprøver på hjemmelavet lakrids og småkager samt salg af delikatesser som marmelade, likør og andre lækkerier.
For børnene arrangeres der juleklip og en sjov nissejagt i museets have, hvilket gør arrangementet til en oplevelse for hele familien. De lokale spejdere fra De Vilde Svaner i Nivå står klar med varm kakao, gløgg og æbleskiver, og stemningen løftes yderligere, når Liv&Jakob synger smukke julesange kl. 13 begge dage.
Julemarkedet er gratis at besøge og bus 375R køre lige til døren.
Yderligere information findes på museets hjemmeside, www.fredborgmus.dk. Normalt har Fredensborg Museum åbent hver søndag fra kl. 12 til 16, dog holder museet lukket i december og januar undtagen efter aftale. Så kom og nyd julestemningen og find måske årets julegave på det hyggelige julemarked!