Jette, Erik og Hanne giver digital hjælp til ældre
Hver mandag vil besøgende i Borgerservice på Fredensborg Rådhus fremover blive tilbudt en ny service.
Her vil Jette, Erik og Hanne fra foreningen Senior IT Fredensborg hjælpe borgerne med at bruge kommunens digitale selvbetjeningsløsninger.
Hver mandag vil besøgende i Borgerservice på Fredensborg Rådhus fremover blive tilbudt en ny service.
Her vil Jette, Erik og Hanne fra foreningen Senior IT Fredensborg hjælpe borgerne med at bruge kommunens digitale selvbetjeningsløsninger.
Det kan fx være hjælp til flytning, lægeskift eller bestilling af sundhedskort.
FOTO:
Det viser fra venstre:
Chef for Borgerservice Henrik Vendelbo samt Erik, Hanne og
Jette fra Senior IT Fredensborg.
Fra 1. november 2014 træder lov om offentlig digital post i kraft for borgere over 15 år. Det betyder, at alle borgere over 15 år skal have en digital postkasse, til at modtage breve fra det offentlige. Derudover kommer der flere og flere områder inden for det offentlige, hvor borgeren skal betjene sig selv via digitale selvbetjeningsløsninger.
For mange ældre borgere er de digitale krav dog en stor omvæltning og kan lige frem medføre, at flere borgere føler sig koblet af. Fredensborg Kommune og Foreningen Senior IT Fredensborg har derfor startet et samarbejde, hvor formålet er at sikre kommunens borgere får de bedst mulige betingelser for at komme med på den digitale bølge.
”Vi ser frem til samarbejdet med Senior IT, som kan være med til at få flere til at synes det faktisk er en god ide med fx en digital postkasse, Nem ID og selvbetjening. Jo flere der finder ud af dét, desto mere tid har vi til at hjælpe de borgere, der ikke kan selv”, udtaler chef for Borgerservice Henrik Vendelbo.
En del af samarbejdet mellem Fredensborg Kommune og Foreningen Senior IT Fredensborg er at tilbyde en frivillig IT-ven i Borgerservice på Rådhuset. Ordningen startede den 4. november 2013 og kører som forsøg frem til 1. februar 2014.
Hver mandag kl. 10.00 til 13.00 vil Jette, Erik og Hanne-Louise eller andre frivillige fra foreningen Senior IT Fredensborg stå til rådighed for de borgere, som gerne vil have en ekstra hjælp, når det gælder det digitale.
Foreningen Senior IT Fredensborg holder til i Frivilligcentret i Humlebæk, og har stor erfaring med frivilligt arbejde fra it-cafeen på Humlebæk bibliotek.
Alle ældre borgere som har spørgsmål og problemer med den digitale kontakt med det offentlige er velkomne til at få en IT-ven i Borgerservice på Rådhuset.
{fcomments on}