Japansk NGO besøger dansk dagpleje
Dagplejen i Fredensborg Kommune får fint besøg i dag tirsdag den 12. november.
Den japanske NGO, Education & Culture Laboratory (ECL), besøger Væksthuset i Humlebæk - en af den kommunale dagplejes legestuer.
Dagplejen i Fredensborg Kommune får fint besøg i dag tirsdag den 12. november.
Den japanske NGO, Education & Culture Laboratory (ECL), besøger Væksthuset i Humlebæk - en af den kommunale dagplejes legestuer
Japanerne håber at få ny viden og inspiration med hjem om dagplejemodellen, som er ukendt i Japan.
”Jeg er både stolt og beæret over, at en japansk delegation vil besøge dagplejen i Fredensborg.
Når Japan endnu ikke kender denne dagtilbudsform, vil jeg benytte lejligheden til, at fortælle om Det lille læringsmiljø, som dagpleje er, om de små børnegrupper i private hjem og med legestuer som fælles base.
Vi er glade for, at Fredensborg Kommune kan tilbyde både alsidige og forskellige dagtilbud, så borgerne kan vælge mellem forskellige dagtilbudsformer, der passer til deres børn”, siger Anette Westring, områdeleder for dagplejen i Fredensborg.
Under besøget vil delegationen høre om, hvordan de danske dagtilbud hjælper børnene til at vokse op som demokratiske borgere, og til at børnene både lærer om omverdenen og om dem selv i fællesskab med andre børn.
Besøgets 12 deltagere består bl.a. af personer fra ECL, fra de japanske myndigheder og af forskere fra uddannelsesinstitutioner i Japan.
Besøget foregår tirsdag den 12. november kl. 13.30
Sted: Væksthuset, Baunebjergvej 550
3050 Humlebæk
Fakta om ECL – Education & Culture Laboratory:
Den japanske NGO, Education & Culture Laboratory (ECL) har i en lang årrække besøgt Danmark for at høre om undervisning og uddannelse og for at se på skolerne og børneinstitutioner i forskellige former herunder dagplejemodellen, som ikke er en kendt dagtilbudsform i Japan.
ECL er en NGO tænketank indenfor sociologi. Siden 2008 har ECL holdt en række foredrag af fagfolk fra Danmark og haft årligt besøg i Danmark for at lære om det samfund og det folk, som ofte bliver udnævnt til ’Verdens lykkeligste land’.
{fcomments on}