Skip to main content

Humørets Venner løber med Handicapprisen 2014

24. november 2014

Handicapprisen 2014 tildeles foreningen Humørets Venner, som skaber glæde og aktivitet for borgere, der bor på kommunens plejecentre.

Handicapprisen 2014 tildeles foreningen Humørets Venner, som skaber glæde og aktivitet for borgere, der bor på kommunens plejecentre.

”Handicapprisen uddeles for at hædre en ulønnet og frivillig indsats, der i særlig grad bidrager til en forøget livskvalitet hos mennesker med handicap.

Humørets Venner skaber smil og glæde med beboerne gennem musik arrangementer, hvor ældre og borgere med handicap deltager aktivt. Musik arrangementerne skaber fællesskab, forventning, og noget at se frem til”, siger formand for Handicaprådet Kristian Hegaard.

Foreningen Humørets Venner blev stiftet i 2014 efter initiativ af Peter Reiming, som spiller guitar – både klassisk musik og musik til gode danske sange.

Prisen overrækkes ved en reception i forbindelse med FN´s internationale handicapdag onsdag den 3. december 2014.

Receptionen finder sted på Rådhuset, Rådhuskælderen kl. 16.00.

Der er offentlig adgang, og prisen vil blive overrakt af borgmester Thomas Lykke Pedersen.


Se mere om vinder-foreningen her: http://moodfriends.weebly.com/

 

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio