Skip to main content

Heidi Boss Nyby stiller op for Venstre

18. august 2025

Venstre supplerer kandidatlisten med en stærk kandidat mere. Heidi Boss Nyby stiller op for Venstre til kommunalvalget d. 18. november og bliver med det samme en del af Venstres Byrådsgruppe i det eksisterende byråd.

Heidi er en gevinst for Venstre. Hun vil kunne bidrage med moderne visioner og en positiv udvikling af kommunen med bl.a. hendes store erhvervserfaring og grønne fokus” udtaler Mie Stattau, Borgmesterkandidat og Gruppeformand for Venstre.

Om sit politiske fokus i Byrådet fortæller Heidi Boss Nyby: Min politiske fokus forbliver den samme. Særligt fire områder kendetegner mig fortsat:

Jeg fokuserer fortsat på at sikre, at Fredensborg er en grøn kommune, hvor naturen er et tydeligt kendetegn. Jeg ønsker at gøre Fredensborg kommune attraktiv for moderne, travle børnefamilie – Det betinger en mere moderne tilgang til Børne & Skole området, og at prioritere fritidsaktiviteterne til børnene. Endelig er jeg nysgerrig på hvordan vi i højere grad fremtidssikrer ældreområdet. Og desuden ønsker jeg fortsat øget fokus på at gøre Fredensborg til en mere erhvervsvenlig kommune.

Heidi kommer fra en familie, som i den grad er kendetegnet ved Venstrefolk. ”Jeg er vokset op med Venstres værdier. At blive en del af Venstres Byrådsgruppe føles i høj grad som at komme hjem” udtaler Heidi Boss Nyby om at blive en del af Venstre.

Heidi er ud over at være medlem af Byrådet, til daglig partner i et stort konsulenthus. I Byrådet er Heidi medlem af Udvalget for Natur, Miljø & Bæredygtig Udvikling, Børne & Skole Udvalget, og Fritid & Idrætsudvalget. Heidi er desuden Bestyrelsesformand i Nordsjællands Park & Vej (NSPV).

Stærk Venstreliste klar til Kommunalvalget d. 18. november.

Heidi Boss Nyby stiller op på Venstres liste til kommunevalget d. 18. november i Fredensborg kommune. Venstres liste til kommunalvalget består dermed af følgende kandidater: Mie Stattau, Jesper Hammer, Lars Søndergaard, Kristian Tanderup, Laura Mortensen, Lars Egedal, Charlotte Kirkegaard, Claus Hassing, Per Askestad og Heidi Boss Nyby.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio