Frivilligcenter Fredensborg rykker ind i Folketeket og kårer årets ildsjæl
Den sidste fredag i september fejres det frivillige sociale arbejde og alle de ildsjæle der står bag landet over. Og naturligvis også her i Fredensborg Kommune. Frivilligcenteret er i fuld sving med at skabe et forrygende arrangement for frivillige, deres familier og venner, for alle der er nysgerrige på frivillighed og for dem, der blot vil deltage i et hyggeligt og festligt arrangement.
Fredag den 29. september kl. 16-18 i Folketeket, Jernbanegade 3 (det tidligere Kiwi) i Fredensborg slår vi derfor dørene op til:
Kåringen af Årets lokale Ildsjæl v/ borgmester Thomas Lykke Pedersen
Livemusik med Bossa4Pleasure
Gratis let traktement, øl og vand leveret af Country Market
Gratis kage og kaffe leveret af No. 16
Gratis popcorn, slushice og candyfloss
Hoppeborg for de yngste, ballondyr, ansigtsmaling og snobrød over bål og Panna fodboldbane
Mød en masse af de mennesker, der er med til at gøre en forskel.
Program:
Kl. 16.00-17.00: livemusik, børneaktiviteter i gaden, servering af mad og drikke.
Kl. 17.00-17.30: Præsentation af de nominerede til Årets Ildsjæl, borgmester Thomas Lykke Pedersen afslører modtageren af prisen.
Kl. 17.30-18.00: livemusik og børneaktiviteter fortsat.
Det er første gang af Frivilligcenter Fredensborg afholder Frivillg Fredag i Fredensborg, de tidligere år, er det blevet afviklet i Humlebæk. Men efter at Fredensborg kommune har indrettet det tidligere supermarkedslokale på Jernbanegade til foreningslokale under navnet Folketeket, så det er Frivillgcenteret begyndt at benytte faciliteterne.
Frivilligt arbejde er for alle, der har lyst til at gøre en forskel. Og dét budskab rykker Frivilligcenterets leder, Peter Søndergaard, ud med, og han har derfor hver onsdag i september lavet et POP-OP-Frivilligcenter i Folketeket.
”Alle kan være med til gøre en forskel. Og det er dét, der er så vidunderligt og givende ved frivillighed,” siger Peter Søndergaard, leder af Frivilligcenteret. Og dét budskab vil han gerne sprede ud til alle bysamfund i Fredensborg Kommune.
”Frivilligcenteret ligger i Humlebæk, men er for alle borgere i hele kommunen, derfor rykker vi nu ud og møder folk, der hvor de er. Denne gang i Fredensborg.”
Pop-up og fyraftensmøder
Frivilligcenteret Pop-op hver onsdag fra 9-15 i Jernbanegade 3 (det tidligere Kiwi) i Fredensborg. Der vil være kaffe på kanden, og både Peter Søndergaard og Helle Søgaard, der er projektleder i Frivilligcenteret står klar til at fortælle om alle de muligheder, der er for at lave frivilligt socialt arbejde og dermed gøre en forskel for andre mennesker.
I forbindelse med Frivilligcenterets POP-OP i Fredensborg i september er alle også velkomne til tre gratis fyraftensmøder om det frivillige sociale arbejde. Det første arrangemnet blev afviklet den 13. september og de to næste arrangementer er:
Onsdag 20.09 kl. 17-18: PENGE TIL DEN GODE SAG – §18, fonde og partnerskaber med virksomheder
Fyraftensmøde for alle social-humanitære foreninger i Fredensborg Kommune omkring mulighederne for at søge midler fra både Fredensborg Kommune og private fonde til de frivillige projekter. Oplæg og konkret sparring.
Oplæg: Henriette Rude Brytygier, konsulent i Fredensborg Kommune og kontaktperson ift. §18-puljen fortæller om de nye kriterier for §18.
Frivilligcenterets leder, Peter Søndergaard, fortæller om andre muligheder for at få støtte til frivillige projekter fra bl.a. private fonde.
Susan Kaae, virksomhedsejer, konsulent og medlem af Frivilligcenterets bestyrelse, fortæller om mulighederne for partnerskaber med lokale virksomheder.
Onsdag den 27.09 kl. 17-18: NY START – et liv med mening, hele livet!
Det kan være en stor forandring af gå fra et aktivt arbejdsliv til en tilværelse med større frihed. Kom og hør om Frivilligcenterets gratis kursus, der giver dig et sted og et netværk, hvor fokus er på at skabe et seniorliv med aktivitet, fællesskab og mening.
Oplæg: Frivilligcenterets projektleder Helle Søgaard og erhvervspsykolog Lene Møller Christensen.
Alle fyraftensmøder foregår i Jernbanegade 3, Fredensborg, det er gratis og uden tilmelding.