Fredensborg overhaler landsgennemsnittet i sygefravær blandt lærere og pædagoger

En ny analyse fra den borgerligt-liberale tænketank CEPOS afslører markante forskelle i sygefraværet blandt lærere og pædagoger i landets kommuner – og i Fredensborg Kommune er udviklingen bekymrende. Hvor kommunen tidligere fulgte landsgennemsnittet, ligger den nu over på begge områder.

Sygefravær i stigning i Fredensborg

I 2024 havde en kommunalt ansat folkeskolelærer i gennemsnit 15,2 sygedage i Fredensborg, hvilket er 2,5 dage mere end landsgennemsnittet på 12,7 sygedage. Det markerer en klar afvigelse fra tidligere år, hvor Fredensborg enten lå under eller tæt på landsgennemsnittet. For eksempel var sygefraværet blandt lærere i Fredensborg i 2021 blot 9,9 dage – altså næsten 40 % lavere end i 2024.

Også blandt pædagoger ses en lignende udvikling. I 2024 lå sygefraværet på 18,3 dage, hvilket er 2,1 dage højere end landsgennemsnittet på 16,2 dage. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at Fredensborg i 2023 havde et endnu højere fravær på 18,4 dage, hvilket tyder på, at det forhøjede niveau ikke blot er et enkeltårigt udsving, men snarere en tendens.

National udvikling – og Fredensborgs afvigelse

Ser man på den nationale udvikling, steg sygefraværet markant i årene efter coronapandemien, særligt i 2022, og er siden langsomt faldet. Landsgennemsnittet for lærere steg fra 10,7 dage i 2020 til 14,7 dage i 2022, men er nu på vej ned igen.

I Fredensborg ser tendensen anderledes ud: hvor landsgennemsnittet er faldet efter 2022, stiger fraværet fortsat for både lærere og pædagoger i kommunen. For pædagogerne lå Fredensborg i 2020 blot 0,2 dage over landsgennemsnittet – men i 2024 er forskellen steget til 2,1 dage.

Økonomiske og pædagogiske konsekvenser

CEPOS vurderer, at det høje sygefravær i den offentlige sektor koster dyrt. Alene på pædagogområdet vurderes en potentiel besparelse på op mod én milliard kroner, hvis alle kommuner kunne matche den kommune med det laveste fravær.

Men det handler ikke kun om økonomi. Ifølge CEPOS’ forskningschef Karsten Bo Larsen påvirker det høje fravær også børnene:

“Højt sygefravær kan gå ud over trygheden og kvaliteten i institutionerne. Når pædagogerne og lærerne ofte er væk, kan det blive det sværere at sikre stabile relationer, god omsorg og faglig udvikling for børnene.”

Han peger samtidig på, at højt fravær ofte hænger sammen med svag ledelse, mens lavt fravær er en indikator for velfungerende institutioner.

Et ledelsesmæssigt ansvar

Fredensborgs stigende fravær kan således ikke ignoreres. Hvor nogle kommuner har formået at sænke fraværet og stabilisere arbejdsmiljøet efter corona, ser det ud til, at Fredensborg ikke er kommet tilbage på rette spor.

Karsten Bo Larsen opfordrer derfor både kommunale ledere og politikere til at sætte målrettet ind:

“Man burde ligge nede, hvor man lå i perioden før 2020. Det bør være ambitionen.”

Fredensborg Kommune står med en klar udfordring: sygefraværet blandt kommunens pædagoger og lærere er højere end landsgennemsnittet og stigende. Hvis udviklingen skal vendes, kræver det en aktiv indsats fra både ledelse og politikere – ikke kun af økonomiske hensyn, men også af hensyn til børns trivsel og læring.

Fakta: Sygefravær 2024
Lærere

• Fredensborg: 15,2 dage

• Landsgennemsnit: 12,7 dage

Pædagoger

• Fredensborg: 18,3 dage

• Landsgennemsnit: 16,2 dage