Foredrag om madspild af Selina Juul.

Sted & Tid: Fredensborg Bibliotek, Torsdag d. 5. marts, kl 19.00.

Sted & Tid: Fredensborg Bibliotek, Torsdag d. 5. marts, kl 19.00.
Emnet: De rige landes spild af mad er 3 gange større end madmanglen i de fattige lande, det synes vi, er en sag, som kræver handling. Vores foreninger arbejder på at fremme en bæredygtig udvikling af vores lokale samfund , og vi er derfor gået sammen om at arrangere et møde med en af landets mest aktive personer på dette område.
Vi er så heldige, at vi har fået en aftale med Selina Juul, om at holde et foredrag her i kommunen.
Hvem er Selina Juul?
Selina Juul blev i december 2014 kåret til Årets Dansker af Berlingske for sit store engagement omkring reduktion af madspild.
Selina Juul er stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad - Danmarks største frivillige bevægelse mod madspild. Stop Spild Af Mad har siden 2008 sat madspild massivt på dagsordenen hos befolkningen samt i størstedelen af danske medier, radio og TV, samt udenlandske medier i USA, Kina, Brasilien, mm., støttes af tusindvis af forbrugere og toppolitikere og har været med til at bringe madspild på dagsorden hos EU og FN.
Bevægelsen har medvirket til, at flere end hver 3. danske forbruger er begyndt at mindske sit madspild.
Foredraget:
Hør i foredraget om Selinas bud på hvor vigtigt det er at reducere vores voldsomme spild af mad. Hun spørger: Kan vores egen, personlige indsats være med til at redde verden? Kan vi skabe en verden, som vi kan være tjent med at overdrage til vores børn og børnebørn?
Mødet arrangeres af Agenda 21-foreningen & Danmarks Naturfredningsforening
SuperBrugsen i Fredensborg er medsponsor
Alle er velkomne og der er fri entre.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.