’Find Børnene’ skal sikre tidlig indsats på børne- og ungeområdet
Med projekt ’Find Børnene’ styrker Fredensborg Kommune samarbejdet på tværs af sundhedspleje, skoler og daginstitutioner og alle andre aktører, der på forskellig vis arbejder med børn og unge.
Med projekt ’Find Børnene’ styrker Fredensborg Kommune samarbejdet på tværs af sundhedspleje, skoler og daginstitutioner og alle andre aktører, der på forskellig vis arbejder med børn og unge.

Et par tænkte eksempler er Amalie der ser mest på, mens de andre leger.
Eller Jonas der ofte ender i slagsmål.
Er det tegn på dårlig trivsel?
Det kræver sin pædagog eller lærer at opdage tegn på mistrivsel hos udsatte børn og reagere i tide med de rette midler.
Opmærksomheden på alle børn skal styrkes da forskningen viser, at den tidlige opsporing er med til at sikre, at de børn som eventuelt har brug for hjælp får hjælpen.
Denne viden betyder, at Fredensborg Kommune nu sætter ind med en opsporingsmodel ’Find børnene’, hvor alle professionelle voksne på tværs af fagligt ståsted og sektorer samarbejder om at opspore de børn, der er i risiko for at havne i vanskeligheder.
Også forældrene inddrages tidligere.
Det er en kendsgerning, at forældrene er en vigtig del af den tidlige indsats, og når forældre inddrages sammen med de professionelle kan mange ting lykkes.
Fredensborg Kommune prioriterer den tidlige, forebyggende indsats i arbejdet med børn og unge.
Børn og unge i vanskeligheder skal hjælpes så tidligt som muligt, og de skal tilbydes den relevante støtte.
Hjælpen skal tage udgangspunkt i en helhedsorienteret, opsøgende og inkluderende indsats.
Fakta om
’Find børnene’ kan
- Opkvalificere den tidlige indsats overfor udsatte børn
- Give skoler og institutioner bedre mulighed for tidligt at identificere børn i udsatte positioner.
- Sikre systematisk opsporings- og samarbejdsmodel
- Skabe klarhed og ensartethed i måderne at gå til arbejdsopgaverne
- Styrke samarbejdet mellem forskellige ”organisatoriske enheder” og nok så vigtigt, inddragelse af forældrene.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.