Efterår på Falkonergården
Nu, hvor man efter 50 år igen kan gå på jagt med rovfugle i Danmark, gør Falkonergården noget særligt ud af at vise falkonerens jagtfugle, samt at fortælle og vise lidt omkring den 1500 år gamle jagtform i Norden. Besøg Falkonergården i Fredensborg i efteråret, hvor der er udvidet åbning i efterårsferien i uge 42.
Nu, hvor man efter 50 år igen kan gå på jagt med rovfugle i Danmark, gør Falkonergården noget særligt ud af at vise falkonerens jagtfugle, samt at fortælle og vise lidt omkring den 1500 år gamle jagtform i Norden. Besøg Falkonergården i Fredensborg i efteråret, hvor der er udvidet åbning i efterårsferien i uge 42.
Derudover vil der også blive fremvist et par af de nyere jagtfugle, som kommer fra Amerika; Kongemusvågen, der er verdens største musvågeart, samt verdens næstmindste, nemlig den amerikanske tårnfalk.
Man kommer blandt andet til at opleve en præsentation af samarbejdet mellem hest og falkoner - det var nemlig den måde, man kom ud i jagtområdet og kunne følge falken over stok og sten. I løbet af programmet indgår et indslag, hvor Edith Wenzel jagttræner falk fra hesteryg.
Det er den unge islandske hest Eyja og Lannerfalken Gundhild, som er blevet meget fortrolige med hinanden. Det er bestemt ikke alle heste eller for den sags skyld rovfugle, der kan samarbejde på denne måde. Den islandske hest har tidligere været anvendt til denne form for jagt, da den er meget sikker på benene og let at sidde op på. Frederico II af Hohenstaufen, den hellige romerske kejser af Sicilien og Jerusalem efterspurgte denne hest på Island med henblik på jagt med rovfugle allerede omkring år 1250, hvor han også skrev sit berømte værk om kunsten at gå på jagt med rovfugle.
I september og i oktober er der forevisninger klokken 15 hver lørdag og søndag, samt alle dage i uge 42 (efterårsferien). Herefter holder Falkonergården lukket indtil maj 2019.
Billetsalg ½ time før programstart - som starter præcis og strækker sig over en time og vil foregå både inden- og udendørs.
Programmet gennemføres uanset vejrets beskaffenhed.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.