Skip to main content

Det kimer nu til juleworkshops

10. november 2015

Allerede den 17. november starter Fredensborg Bibliotekerne juleforberedelserne med en juleworkshop i Fredensborg.

Senere følger bibliotekerne i både Nivå og Humlebæk.

Allerede den 17. november starter Fredensborg Bibliotekerne juleforberedelserne med en juleworkshop i Fredensborg.

Senere følger bibliotekerne i både Nivå og Humlebæk.

Klippeklistreglade sjæle behøver ikke vente længe, før de kan udføre deres juleklipperier i hyggeligt selskab med andre.

Den 17. november klokken 15-17 inviterer Fredensborg Bibliotek til workshop, hvor børn og deres voksne kan designe julekort og pynte juleæsker samt skabe masser af julehygge.

Også på Nivå Bibliotek og Medborgercenter vil julehyggen være så tyk, at man kan klippe i den, når børn fra 7-12 år kan prøve at male glaslygter og indrette et nissehus i en æske.

Det sker den 23. november mellem klokken 15 og 18, hvor man blot skal medbringe sine gode idéer, mens biblioteket sørger for materialer og værktøj.

På Humlebæk Bibliotek kan hele familien den 5. december klokken 11-13 blive mere end almindelig god til at flette julehjerter. Her vil julehjerteeksperten Marianne Pedersen lære fra sig af sine teknikker og sikre, at der kommer andet på juletræet i år end blot de traditionelle skakternede hjerter.

Det er Børnekomitéen i Fredensborg Kommune, som sammen med biblioteket bistår med materialer og julegodbidder.

Alle tre juleworkshops på bibliotekerne er gratis, men for at være sikker på at få plads og for sikre, at der er småkager nok til alle, bør man tilmelde sig på forhånd. Dette kan ske på biblioteket eller på www.fredensborgbibliotekerne.dk.

 

 

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio