Borgmester Thomas Lykke Petersen meldt syg til byrådsmøde

For første gang i næsten 40 år måtte borgmester Thomas Lykke Petersen melde afbud til et byrådsmøde. Ved mandagens møde var det derfor 1. viceborgmester Christian de Jonquieres, der overtog ledelsen. Ifølge viceborgmesteren havde borgmesterens læge beordret ham til at blive hjemme grundet sygdom.
“Borgmesteren har fået klar besked fra sin læge om at tage den med ro, og derfor kunne han desværre ikke deltage i dagens byrådsmøde,” udtalte Christian de Janquers under mødet.
Thomas Lykke Petersen, der har været en fast del af byrådsarbejdet siden 1985, har ikke tidligere måttet melde afbud til et møde. Hans midlertidige fravær betød, at Hossein Armandi trådte til som stedfortræder og indtog borgmesterens plads i byrådssalen.
Det vides endnu ikke, hvornår borgmesteren forventes tilbage, men byrådet arbejder videre som planlagt med viceborgmesteren ved roret.
Opdatering 19/12-24: Vi skal hilse fra borgmesteren og oplyse at der blot er tale om en Lungebetændelse.