AP Møller-fonden giver 1,7 mio. kroner til efteruddannelse af skolelærere
Skolelærerne i Fredensborg Kommune har udsigt til mere kompetenceudvikling i det nye skoleår.
A. P. – Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har valgt at støtte to nye tiltag med i alt 1.750.000 kroner.
Skolelærerne i Fredensborg Kommune har udsigt til mere kompetenceudvikling i det nye skoleår.
A. P. – Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har valgt at støtte to nye tiltag med i alt 1.750.000 kroner.
Det drejer sig om støtte til en ansøgning fra Fredensborgs Kommunale Elevråd om at styrke dansk- og matematiklærernes kompetencer inden for brugen af digitaliserede læringsmidler.
Elevrådet ønsker en højere grad af inddragelse af relevante app´s og andre digitale læringsmidler for at gøre den længere skoledag mere varieret og skabe større muligheder for differentiering.
Det andet projekt, der er blevet støttet, er et særligt forløb i kulturfagene historie, kristendom og samfundsfag, der gennemføres over de to kommende skoleår.
Plan for kompetenceudvikling
Fredensborg kommune har i forvejen udarbejdet en kompetenceudviklingsplan der skal sikre en styrkelse af lærernes linjefag. Det er en følge af de politiske mål i skolereformen om at næsten alle undervisningstimer i folkeskolen inden 2020 skal varetages af lærere med de rette faglige kompetencer.
”I Fredensborg Kommune har vi i forbindelse med skolereformen udarbejdet en langsigtet kompetenceudviklingsplan for at understøtte vores dygtige lærere i deres daglige arbejde. Det betyder, at vi har været på forkant med at linjefagsuddanne vores lærere i forhold til kravene om fuld linjefagsdækning i 2020. En sidegevinst ved vores fælles plan for alle skolerne er, at vi kan afholde lokale kurser og dermed skabe faglige netværk på tværs af skolerne,” siger Sus Emmery, Skole og Institutionschef i Fredensborg Kommune.

Fredensborg Kommune fremhæves
Fredensborg Kommune fremhæves samtidig i en sammenligning foretaget af Ingeniørforeningen som en af de få kommuner i landet, der prioriterer at bruge tildelte penge fra staten til at styrke lærernes linjefagskompetencer.
Udover at Fredensborg udnytter de tildelte midler til linjefag, udbydes der også andre kurser, der er fundet nødvendige.
”Jeg er glad for, at vi i Fredensborg Kommune fremhæves for, at prioritere vores læreres kompetenceudvikling.
Det er vigtigt, at vi støtter vores lærere, så de føler sig kvalificerede til at skabe verdens bedste folkeskole som er målet med skolereformen”, udtaler Hanne Berg, Formand for Børne- og Skoleudvalget.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.